Citat:”Med genstande og billeder fra Medicinsk Museions rige samlinger giver udstillingen et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.
Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.” Læs videre her Medicinsk Museion
Udstillingen kan ses i museets åbningstid.
Udstillingen åbnede torsdag den 13. oktober.
Per-Olof Johansson: Melankoli 1956
“Temperamenter giver ikke på samme måde sig selv som årstiderne, og dog ved vi stadig, hvem som er koleriske, melankolske og flegmatiske. Jeg fornemmer det, som om vi ikke i samme grad er fortrolige med den sangvinske. I den lærde verden står ingenting stille. Temperamentslærens historie er overordentlig indviklet, den overlevede som psykologi langt hen i l800-tallet. Men i den enkle, næsten oprindelige form holdtes den levende i “folkedybet” af undseelige bøger som Bonde-Practica og Planetbogen. Bøger som i gentagne oplag kom fra slutningen af 1500-tallet til midten af l800-tallet. De gav på hver deres vis en version i populær form af den senmiddelalderlige verdensopfattelse, hvori læren om de fire elementer og hele astrologien endnu var fundamentet.
Titlen kunne lyde:
Den ældgamle ubedragelige Planetbog, hvori De syv Planeter tilligemed de tolv Himmeltegn, samt disses hele Indflydelse paa Menneskets Fødsel, Temperament og Sundhed meget omstændeligen beskrives og forklares.
Her kan vi om den sangvinske læse sådan her:
Den sangvinske er hastig vred, men straks god igjen, har et smukt Ansigt, skjønt, langt Haar og store Øine. Er gjerne lystig, godgjørende, og understøtter ved mange Leiligheder Armod efter Evne. Han er Elsker af Spil, Dans musik og muntre selskaber. Er spøgefuld, oprigtig, fred- sommelig og lærvillig. I Kjærlighed er han vægelsindet, og deler gjerne sit Hjerte imellem flere. Er smigrende mod andre Fruentimmer, og alvorlig mod sin Kone. Hans Ægteskab er frugtbart. Saa flygtig den Sangvinske er i sin ugifte Stand, ligesaa sparsom, flittig, huusholderisk og ferm vil han blive i Ægtestanden. Af Person er han ikke høi, men tyk og undersætsig, og opnaaer en høi Alder. Den sangvinske Fruentimmer har ligesom den sangvinske Mandsperson sin gode og onde Side, naar.man undtager, at hun af Person er mere mager, mere gjerrig end rundgivende, og noget misundelig. Hun gør meget hun siden igjen fortryder, og bliver sjelden over 60 Aar gammel. “
Måske er firedelingen af alverdens områder et folkeligt greb – fire er til at overskue – og fire årstider synes vi er oplagt – men samerne regner med otte årstider! Hvis man vælger at fastholde melankoli-begrebet, synes jeg vi med samme ret kan bruge det flegmatiske. det sangvinske, det koleriske – og huske hvor de kommer fra!
Hvem er så hvad? Her er et bud:
Om Menneskens Complex
Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus, heed og tør.
Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør.
Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.
Krabbens Barn er af Maanens Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.
Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør.
Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, en Melancolicus, kaald og tør.
Vægten Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.
Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad.
Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Choleriecus, heed og tør.
Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, en Melancholicus, kaald og tør.
Vandmandens Barn er af Saiturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad.
Fiskens Barn er ar Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.
[jf. Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 s.22.]
Forside til Per-Olof Johansson: Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica
Nu er det muligt at se ‘Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica’ i
Bonde-Practica i Sverige er nærmest identisk med den danske version, og endog oversat fra den danske. Den har haft en hel anden overlevelseskraft derovre. Den er blevet behandlet af videnskaben på en anden måde, og den er blevet genoptrykt i mange udgaver af mange forskellige forlag. Jeg har vist fem-seks forskellige udgaver og derudover eksemplarer fra forskellige oplag – så det er mange. I den svenske Nationalencyklopedin NE finder man en lille artikel om bogen, søger man i den danske encyklopedi på nettet er der ingenting at hente der!
Den svenske Nationalencyklopedin lover at linke til denne blog, hvis jeg linker til deres bidrag – og det være hermed gjort!
NE har det gode, at man henviser til yderligere læsning, i dette tilfælde forordet til forlaget Fabels udgave af Bondepraktikan. Illustrationen her er to af de svenske udgaver: Fabels version fra 1973 som kom i mange oplag. Dens forord er af den svenske folkemindeforsker Sigfied Svensson,men han har pointeret overfor mig, at han ikke har stået for udgivelsen! Den anden er en facsimile af den ældste svenske udgave fra 1662 – her versionen fra 1976, første gang udsendt 1901.
Bonde-Practic som dobbeltudgivelse 1975
1975 udgav jeg en facisimileudgave samt et kommentarbind med Bonde-Practica. Bøgerne udsendtes som privattryk fra Fihl Jensens Bogtrykkeri og Dansk Kliché Fabrik. Iørn Piø på Dansk Folkemindesamling bistod som konsulent og bogen forhandledes gennem Foreningen Danmarks Folkeminder og er nu udsolgt. På denne blog vil man kunne læse et lille udvalg af teksten, i en periode fra uge 7 2009 og et år frem satte jeg et indlæg ind hver mandag.
Vil du læse mere, følg da mine links.
I en længere periode har jeg ikke sat nye indlæg i bloggen, derfor denne gentagelse af ‘About’ – da man eller kommer ret abrupt ind på siden! Det vil være en god ide at starte med artiklen ‘Fra blokbog til blogbog’
I Syddansk Universitetsbibliotek
http://alvis-bib.sdu.dk/uhtbin/cgisirsi/c20w4skSsu/SDUB-O/7160099/60/81/X
søgte jeg på Bonde-Practica og mødte her noget, jeg ikke før havde mødt:
Erik Menweds / Barnelærdom./ En liden fornøyelig bog,/med fliid sammenskreffwen/oc udi trycken befordret / af / Senioribus. / / En liden / Bonde=Practica / eller / Tids=Miisere,/ sammenskreffwen dend gemeene hob/til Opljusning wed Danehoffet
Ups! det lyder da sjovt – det er nok en skillingsviseparodi og en Bonde-Practica-parodi – men da den seneste Bonde-Practica var udgivet o. 1800 er det da sjovt, at man kan blive ved med at bruge den!
Prentet hos S. Trier./ København 1873 Sider: 8 strofer, 4 vers. Med prosa mellem stroferne
Eks.info: 1 eks. tilgængeligt i SDU – Odense.
HoldingsBeholdninger SDU – Odense Eks. Materiale Samling
OUB-652 1 Udlånes ikke
Projekt Visecenter. Skillingsvise
Beskrivelse: 8 strofer, 4 vers. Med prosa mellem stroferne Note: Sammen med: Nogle skjønne almindelige Gildesregler; og: Dette er dend gamle Katechismus, saaledis som de rigtige gamble Katechismusfolck eenfoldeligen haffwe at foreholde deris Børn dend; og: En artig Krønike om et lidet lykkeligt Eventyr, som i dette Aar begegnede høyædle Hr. Lars Bjørnback, Ludimagister og Kanike udi den Stad Viby.
Da den ikke udlånes og da den ikke kendes på KB, er det noget som skal opsøges ved besøg i Odense!
Bonde Practica 1597 er nu tilgængelig på Early European Books ifølge et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek om at digitalisere alle trykte danske bøger før 1600. Her kan du gå direkte til sidste side f.eks.
Da jeg i begyndelsen af 1970′erne fik interesse for Bonde-Practica gik turen til København og de første gange havde jeg faktisk eksemplaret fra 1597 i hånden. Siden blev det til mikrofilm, men det var jo också bra. Men jeg havde da ingen forestilling om, at jeg en dag ville kunne sidde herhjemme ved pc’eren og bladre mig igennem en langt bedre version end mikrofilmens. Og det endskønt jeg da i bogen om Bonde-Practica 1975 s. 79 fik anført, at “En side af et katalog i Det Kongelige Biblioteks danske samling tyder på, at i EDB-alderen er der atter et slag, som skal slås, hvis ikke uerstattelige kulturelle værdier skal forputte sig i et nu forældet system”.
Altertavle dansk kirke . Jesu omskæring - troede jeg! Korrektion 29.6.2011: Fremstillingen i templet, jf. Lukas 2,24
I Bonde-Practica er der en huskeremse, der skal hjælpe dels til at huske månedens helgendage, dels til at huske antal dage i måneden.
Overskriften er “Cisio Janus paa Dansk, og hvert Ord betyder en Dag.”
Navnet får remsen fra den latinske version. Nytårsdag er i nutiden 1. Januar. Denne dags kirkelige navn er ‘Festum circumcisio Domini’, Kristi omskærelsesdag. Og Janus månedens navn. På dansk bliver det til verset med overskriften “Glugmaanet haver 31. Dage.”:
Omskaaren blev JEsus, besøgt af St. Knud,
Bad dem hielpe sig at drive Julen ud.
Marcelelius, Anthonius, Prisca og Fabian,
Agnet, Vincentius de kalte Povel fram,
Der siunger de alle Gloriam.
Fordi: Jesus 1.1., St. Knud 7.1., Marcelelius 16.1., Anthonius 17.1., Prisca 18.1., Fabian 20.1., Agnet 21.1., Vincentius 22.1., Povel 25.1.
I en anden bog, nemlig J. Brunsmand: Et Almindeligt og Stedsevarende Kalender i udgaven fra 1688 er der ‘Hukommelses-Riim’ som han måske selv har lavet, de er i hvert fald anderledes end de traditionelle. Her lyder verset for Januario:
Omskiærelsen med Vise Mænd / I Glugens Maaned først er kiend / Saa Prisk og Bastian – dernest /Apostelens Oplysnings Fest.
“I disse Riim svarer enhver Stavelse til hver Dag, saa nær som den sidste, som er ikkun til at fylde Verset oc Rimet. Vise mænd betyder de Vise af Østerland eller Hellig Tre Konger. Prisk betyder Prica. Apostelens Oplysnings Fest er Pauli Omvendelses Dag.” [Jeg forstår ikke rigtig, om han mener der er en stavelse mere, end der er dage i måneden - så falder hele ideen jo væk? 
. Iøvrigt kaster han lys over verset i Bonde-Practica ved for den 7.1. at forklare: "Knud Hertug. Sidste Dag i Julen. Derfor siger mand/ Knud kiør Julen ud."]
Kopi af billedkalender 1513, fra plakat fra Nationalmuseet
Nationalmuseet udgav engang en plakat med billedkalenderen fra 1513, både med for og bagside, således at man selv kunne lave en rekonstruktion.
Det kongelig Bibliotek har lagt en gammel evighedskalender fra 1513 på nettet http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/765/dan
Det er en meget flot gengivelse af kalenderen, vi her præsenteres for, vi kommer virkelig tæt på. Desværre følges den korte beskrivelse ikke af link til relevant litteratur. Her kan jeg så bidrage, i det jeg kan henvise til den artikel jeg skrev til MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang om månedsbilleder ’Middelalder og nutid’. Artiklen kan findes på nettet, linket er http://per-olof.dk/cdt/months.htm, og særlig artiklerne af Lissa Børthy er af interesse i denne forbindelse.
Mon ikke det er overdrevet at kalde den ’bondekalender’. Lissa Børthy jf. min litteraturliste, nøjedes med at kalde den ’billedkalender.
Forsiden til ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’
I min artikel ’Åreladning og Bonde-Practica’ i Nordnytt nr. 6 1979, har jeg på s. 51 skrevet, at det var en kendsgerning, at kirken forbød dissektion af mennesker og dermed forhindrede en tidligere afsløring af misforståelserne af hjertet og kredsløbet.
I Morten Fink-Jensens bog fra 2004: ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’ kan jeg imidlertid læse på s. 337, at jeg her videreformidler en populær fejltagelse. Hvad det nu var, som gjorde det vanskeligt at slippe af med misforståelserne omkring hjertet og kredsløbet, så var det ikke fordi der lå et kirkeligt forbud mod dissektion.
Da jeg gik meget op i Edv. Gotfredsen: Medicinens historie, kan jeg i dag godt se, at der redegøres for dissektioner i 15-1600 tallet og spekulere på, hvor jeg har hentet min opfattelse. Nu har jeg ikke sat årstal på, så det er ikke så enkelt at afdække. Det, jeg selv fandt var afgørende detaljer, har jeg sat noter ved, men ikke til denne ’kendsgerning’, selvom det kunne være interessant at vide!
Det som står tilbage er så, hvorfor dissektionerne ikke tidligere formåede at gøre op med de galenske misforståelser.
Morten Fink-Jensens bog er en bog, som kan beskæftige en i lang tid, når man er optaget af den periode. Bogen er et opgør med misforståelser på mange områder, så jeg er føler mig ikke alene. Vi ved godt, at der begås fejl, og det er godt at få fejlene rettet. Hvad enten vi nu er amatører som jeg eller mere lærde, - f.eks. kalder han mig ‘Johansen’ . Det pågældende nummer af Nordnytt kaldte mig ‘Johanson’ – hvilket læseren nok kunne tage højde for ved at læse litteraturhenvisningerne. Værre var, at redaktionen havde så lidt styr på de krøllede bogstaver, at nummerets tema ’Folkemedicin’ på forsiden blev til ’Jolkemedicin’!
Nye kommentarer