Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744
Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744

Wormianum har fortjenstfuldt udsendt Hans Christensen Bartsker: En liden bog om allehånde sygdomme fra 1596 i 2002. Udgiver og bearbejder er Jørgen Ladefoged.

Mange års beskæftigelse med den lille bog ‘Bonde-Practica’ gør, at hele bogens emnekreds påkalder sig interesse, og derfor bliver jeg også interesseret, da jeg møder Bartsker. Nu er feltet for Bonde-Practica bredere end kun ‘sygdomme’ – men den fungerer også som en lille lægebog. Og da Bartskers bog første gang er udkommet et år før den på dansk kendte version af Bonde-Practica, er det interessant at vurdere forskelle og ligheder. Bortset fra at ‘universet’ med de fire elementer og det system som følger heraf er fælles, er lighederne ikke påfaldende. Bonde-Practica må anses for at være tænkt mere for den almene hob – i hvert fald ikke for specialister, det er jo et åbent spørgsmål, hvor mange som egentlig kunne læse. Alligevel er universets ’system’ mere grundigt fremlagt i Bonde-Practica, synes det mig. Det kunne så være, fordi det forudsætte bekendt. Bartskers bog er i høj grad hængt op på plantemedicinen, og det er det, som vejer tungest i bogen. Men jeg finder det interessant, at selv om der tales meget om åreladningens hvor og hvornår og for hvad, så er der et ’hul’ i vejledningen på dette punkt. Godt nok står der om godt eller slet udfor stjernetegnene, men ikke hvad det skal betyde, månen er ikke nævnt i den forbindelse. Der står, at åreladning ikke er godt ved nymåne med en henvisning til månens betydning for ebbe og flod. Så vidt jeg kan se, står der ikke, at spørgsmålet om godt eller slet ved stjernetegnene afgøres af, om månen står i det pågældende stjernetegn, hvilket ellers er et ret så elementært udgangspunkt i den sag, som nævnt i Bonde-Practica – og som anført i almanakken til og med 1833. ”Ingen maa lade sin Aare aabne, naar Maaneden staaer i det Tegn, som samme Ledemod tilhører.”

Bogen er tilpasset nutidsdansk, hvilket gør den yders fremkommelig. Det er både morsom og spændende læsning. Det er en stor verden at gå ombord i, som det kan ses af litteraturfortegnelsen. Der henvises bl.a. til Salernoskolens læredigt fra omkring 1100. Synd at udgiveren ikke har haft fat i den norske oversættelse af dr.med. I Reicborn-Kjennerud fra 1932: ’Helsediktet fra Salerno’, som er interessant parallellæsning.

 

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

Boganmeldelse.com