Titelside til L.M.Wedel: Jens Johnsens Historier / eller / Underetning om Alt hvad en Bonde bør vide etc.
Foranlediget af en kronik i Politiken om digitalisering af kulturarven, skrev jeg forleden på denne blog om ‘Open Library’. Forleden fandt jeg så en bonde-practica fra 1821 ved hjælp af Google Bogsøgning
Jeg kender den godt, den er hvad jeg kalder en Anti-Bondepractica, fordi den, skønt den bærer den gamle bogs navn, dog netop gør sig til af at være dens modsætning, nemlig videnskabelig i modsætning til overtro. Da jeg udsendte min Bonde-Practica i 1975, var der nogle afvejninger af, hvor langt ud jeg skulle gå mht Anti-Bondepractica, og denne kom ikke med. Med er den imidlertid i min “Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica”, uden jeg gør andet end nævne den. Det er et skrift der er interessant i sin egen ret, og som kan læses ud fra mange vinkler. Jeg regner med at vende tilbage til det mere i detaljer en anden dag. Bl.a. giver den os et samtidsbillede af konflikten med at få rettet almanakken ind efter naturvidenskabelige principper uden vejrspådomme, åreladning m.v.
Det jeg vil hefte mig ved i dag, er imidlertid digitaliseringen. Det er en PDF-fil og teksten er nogenlunde læselig. Bogen er indgået i Harvards bibliotek 1942, formentlig som gave fra meterologen A. Lawrence Rotchs familje. Man har sjusket med de afsluttende plancher, som ikke er blevet foldet ud, hvorfor digitaliseringen på dette punkt er værdiløs.
Uanset dette, så er det dog ganske fantastisk, at jeg hjemme i stuen nu kan studere indholdet i en bog, jeg ellers måtte drage til København for at se.
I ovennævnte kronik i Politiken, fremhæver forfatteren farerne ved, at vi overlader digitaliseringen til Google. Jeg mener at denne advarsel kræver, at man studere Googles information nøjere. Som jeg læser den, er deres principper de samme som ‘Open Library’ – nemlig kvit og frit at stille materialet til rådighed for internettet uden at selv overtage rettigheder. Det kan naturligvis være noget af en æressag for Danmark selv at stå for digitaliseringen, men hvad var der i vejen for, at det kan ske i samarbejde både med Google og andre på banen? Jeg er ikke i og for sig uvillig til at tro, at det er rigtigt, at der den vej fra lurer farer på os – men tror det kræver en særskilt fremstilling, som måske ikke egner sig til avisen – men som vi burde kunne læse på nettet!
Men hvem er ER Google i Danmark? Der må stå danskere bag, men mig bekendt kan vi ikke slå dem op, så vi kan vurdere deres kvalifikationer for at udføre opgaven, hvad dansk litteratur angår.
En passant: Før sin Bonde-Practica havde Wedel udgivet en anden vejleding for almuen, nemlig ‘Jens Johnsens Historier’ fra 1818, der i noget mindre omfang men som ide var lig med den af Becker i Tyskland udgivne og senere overført til danske forhold som ‘Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc.’. Vejledningen pakkes ind i et novellistisk stof, som skal gøre den mere spiselig for almue!
2 kommentarer
Comments feed for this article
november 24, 2015 hos 2:20 pm
Kim Jensen
Hej Per-olof
Jeg faldt lige over denne tekst i anden forbindelse, som tilfældigvis nævner Bonde Practica. Da jeg ikke har set henvisning andre steder til den, så medfølger den nedenunder, da du måske vil finde den interessant. Den stammer fra Kiøbenhavns Aften-Post, årgang 1779, 4. oktober, nr. 77, sp. 620-22 (spaltenumrene er indsat i teksten med []). Teksten er en typisk Aften-post tekst i form af en dialog mellem to personer, og med sin anvendelse af dagligdagssprog og løse struktur giver den et helt fantastisk indblik i en gadepassiar i København anno 1779 mellem de fiktive, men nok ikke helt frit opfundne, personer Per Fritter og Jens Sladrer. Aftenposten var Danmarks første rigtige almueblad, og selv om den også havde til formål at moralisere, som de fleste 1700-tals tekster, så er forfatterne, især i de første ti-femten årgange, ligeså interesserede i at underholde. Og det foregår for det meste på et hverdagssprog, ofte talesprog hvor der både bliver bandet og svovlet, og talt om emner som den finere litteratur aldrig ville have rørt med en ildtang. Her følger teksten:
“[620]Huus-Post
Er det ikke det, jeg siger? Fatter kan rigtig troe, at det varer ikke længe, førend vi hører, at han er vippet af Pinden. Jeg veed hvad jeg hørte i Aftes; og saa jeg ikke med mine egne Øyne, at der var Lys paa Contoiret, til langt ud paa Natten, i det mindste to Timer efter Posten var gaaet. – Hvad siger [621]I? hvad mon de kunde have at bestille? glem ikke hvad I vil sige, snakkede I med Kammer-Raadens Jomfrue siden! jeg gad dog vist om det er sandt, at der skall gaae saa prægtig til; lad være, det rager mig ikke, men alligevel saa – -. – Ja er det ikke det, jeg siger. Forbandet prægtig! som jeg hørte i Forgaars, saa har de i en Uge havt 3 Giesteringer, og som jeg hører, saa er det for Datterens Skyld; de vil have hende gift, enten de kan faa hende eller ikke. – Glem ikke hvad I vil sige, mon han faaer Præste-Kaldet min Præseptor? jeg gider ikke selv spurt ham. Somme siger, han faaer en lang Næse, med samt hans Mameselle, som tiener til Etats-Raadens, og det vilde jeg ret unde ham for hans Stoltheds Skyld. – Er det ikke det, jeg siger, Folk giør sig kun ulykkelig med den forbandede Stolthed, derfor blev Cancellieraads-Titlen holdt tilbage for Controleuren, for han pralede af den, længe førend han fik den. . Kiere! glem ikke hvad I vil sige, hvad var det for en Controleur? Pokker staae dog i de Folk! tilsidst troer jeg Skomager og Skræder vil ogsaa op i Rangen. Ja Folk er gale. Sandt nok er det, vidste jeg en Maade at faae en lille Kammerraads-Rang paa, saa søgte jeg den rigtig nok, for naar alt kommer til alt, saa er jeg dog ligesaa god som somme andre, I forstaar vel hvad jeg mener. – Er det ikke det, jeg siger; saaledes gaaer det saa mange andre brave Mænd; men derfor skulle de smukt sætte Prøve paa det, og være lidt næsviis, saa var Secretairens Kone, derfor blev hun Frue, derfor slap han op, og fik i det mindste Rang med Cancellie-Raader, om han nu ikke fik Navnet, denne, hvad er det nu han hedder = = = – Glem ikke hvad I vil sige; jeg skal saamend i denne Aften sætte mine Tanker op til en Ansøgning; der randt mig en Grund i Tanker, vidste jeg kun, at andre ikke har betient sig af dem. Jeg skal sige jeg, jeg har laft Kartofler ned i min Hauge, og jeg har læst et Sted, jeg husker aldrig hvor, at man kan lave Stivelse af dem. Nu har jeg proberet det, og det lader sig rigtig giøre. Kunde jeg ikke nu selv give mig ud for Opfinderen, naar jeg viser Prøven? Saadan Opdagelse var dog alle Dage en Kammerraads-Titel værd. – Er det ikke det, jeg siger! Der var denne, hvad var det nu han hed? som løb saa tit op ad Trapperne, da de boede til Bryggerens, og skulde lære Herren at giøre Malt i Kanapeen, og brygge Øl paa Caffebordet; han bryggede saalænge til han rendte af med Datteren og ti tusinde til, og saa havde han lært [622] den hele Kunst af en gammel Bog, som handler om Veir og Vind, jeg troer, den hedder Bonde Practiken. – Glem ikke, hvad I vil sige! Staaer Forvalteren endnu i Naade hos Geheimeraaden? for vidste jeg, det var mueligt at faa den Tieneste, saa = = – Er det ikke det, jeg siger! saadan Tieneste skulde de just søge; den var passende for dem, og saa kunne de igien hielpe andre. Jeg kunne ogsaa engang ønske mig det lidt roeligere. – Glem ikke, hvad I vil sige! Har I ikke hørt, hvorledes de nu leve, Kræmmeren og hans Kone? Til Viintapperens skal nu ikke komme saa mange Giester, som der har kommet? Jeg gad ogsaa gierne vidst, om det er sandt, at der er kommet en Kurre paa Traaden i det store Venskab, som var imellem Præstens og Majorens? – Her giorde Peer Fritter for mange Spørsmaale paa engang til Jens Sladrer, saa denne blev kied af at raabe paa sit: Er det ikke, som jeg siger! og hiin fik ingen Leilighed mere denne Gang at svare: Glem ikke, hvad I vil sige! Skulde man troe, at der gaves saadanne to Fiante-Mikler til? Jo uden Tvivl, skiønt det vilde være vanskeligt at udpege dem; thi saa maatte man have over hundrede Pegefingre.”
november 24, 2015 hos 9:48 pm
perolofdk
hej Kim! Tak for den! Bortset fra titlen, har henvisningen intet med bogen at gøre – man kan ikke lære at brygge øl ud fra den..men det er klart jeg vil tjekke om der kunne være mindste anledning til at blande den ind i de iøvrigt interessante historie! Mvh per-olof