Per-Olof Johansson: Melankoli 1956

Marie Amalie Rørbye skriver i Information 29.12.11 om ‘den meningsfulde melankoli’. Hun redegør for forhistorien for melankoli som element i humoralpatologien, læren om de fire elementer. Men det er da lidt interessant, at dette begreb kan hævdes at være en anvendelig karakteristik af en sindstilstand idag, hvor det videnskabssyn, det udspringer af, totalt er forkastet for længst. Vil man kende det syn kan man læse Bonde-Practica. I en optakt til en koncert med Carl Nielsens ‘De fire temperamenter’  skrev jeg:

“Temperamenter giver ikke på samme måde sig selv som årstiderne, og dog ved vi stadig, hvem som er koleriske, melankolske og flegmatiske. Jeg fornemmer det, som om vi ikke i samme grad er fortrolige med den sangvinske. I den lærde verden står ingenting stille. Temperamentslærens historie er overordentlig indviklet, den overlevede som psykologi langt hen i l800-tallet. Men i den enkle, næsten oprindelige form holdtes den levende i “folkedybet” af undseelige bøger som Bonde-Practica og Planetbogen. Bøger som i gentagne oplag kom fra slutningen af  1500-tallet til midten af l800-tallet. De gav på hver deres vis en version i populær form af den senmiddelalderlige verdensopfattelse, hvori læren om de fire elementer og hele astrologien endnu var fundamentet.

Titlen kunne lyde:

Den ældgamle ubedragelige Planetbog, hvori De syv Planeter tilligemed de tolv Himmeltegn, samt disses hele Indflydelse paa Menneskets Fødsel, Temperament og Sundhed meget omstændeligen beskrives og forklares.

Her kan vi om den sangvinske læse sådan her:

Den sangvinske er hastig vred, men straks god igjen, har et smukt Ansigt, skjønt, langt Haar og store Øine. Er gjerne lystig, godgjørende, og understøtter ved mange Leiligheder Armod efter Evne. Han er Elsker af Spil, Dans musik og muntre selskaber. Er spøgefuld, oprigtig, fred- sommelig og lærvillig. I Kjærlighed er han vægelsindet, og deler gjerne sit Hjerte imellem flere. Er smigrende mod andre Fruentimmer, og alvorlig mod sin Kone. Hans Ægteskab er frugtbart. Saa flygtig den Sangvinske er i sin ugifte Stand, ligesaa sparsom, flittig, huusholderisk og ferm vil han blive i Ægtestanden. Af Person er han ikke høi, men tyk og undersætsig, og opnaaer en høi Alder. Den sangvinske Fruentimmer har ligesom den sangvinske Mandsperson sin gode og onde Side, naar.man undtager, at hun af Person er mere mager, mere gjerrig end rundgivende, og noget misundelig. Hun gør meget hun siden igjen fortryder, og bliver sjelden over 60 Aar gammel. “

Måske er firedelingen af alverdens områder et folkeligt greb – fire er til at overskue – og fire årstider synes vi er oplagt – men samerne regner med otte årstider! Hvis man vælger at fastholde melankoli-begrebet, synes jeg vi med samme ret kan bruge det  flegmatiske. det sangvinske, det koleriske – og huske hvor de kommer fra!

Hvem er så hvad? Her er et bud:

Om Menneskens Complex

 Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus, heed og tør.

 Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Krabbens Barn er af Maanens Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør.

 Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Vægten Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Choleriecus, heed og tør.

 Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, en Melancho­licus, kaald og tør.

 Vandmandens Barn er af Saiturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad.

 Fiskens Barn er ar Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 [jf. Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 s.22.]

Reklamer