You are currently browsing the category archive for the ‘Almanakken’ category.

Opslag Bonde-Practica 1744

Begyndelsen på afsnit om de syv planeter i Bonde-Practica.

Hele artiklen som PDF: De syv Planeter  UPS! To fejl i artiklen: Billedernes størrelse er ikke folio men nærmere A4.  Det er ikke første opførelse af musikken, men første gang en optagelse udgives.

De syv planeter

Blokbogen ’De syv planeter’ og dens relation til Bonde-Practica og Planetbøger i anledning af koncerten Poul Rovsing Olsen: De syv Planeter.

Anden musik med relation til Bonde-Practica er

Carl Nielsen: De fire Temperamenter http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Per-Olof Johansson, oktober 2018

Det er svært at forestille sig, at jordkloden blev anset for universets centrum, hvorom alting drejede sig. Men når vi taler om de syv planeter, er det den verden vi skal sætte os ind i. De syv planeter var ikke blot store sten ude i rummet, det var kræfter med indvirkning på menneskenes liv. Et stort komplekst system byggede man op på denne forståelse. Der var syv planeter, solen var en af dem, jorden ikke, den var jo centrum.

Relationen mellem menneskene og planeterne kunne afhandles med ord og store skrifter, men man kunne også bruge billeder. Før bogtrykkets opfindelse, gik der en periode med træsnit sat sammen kaldt blokbøger, og det er en sådan blokbog der her er anledningen.

De fleste blokbøger er med religiøst indhold, men denne, som kaldes De syv Planeter er så at sige med verdsligt indhold nemlig et billede i foliostørrelse med en kort tekst på bagsiden. Afsættet forgrener sig i samtid og fortid, afskrift efter afskrift, valplads for nørder, formodes at være fra 1460-70. Disse syv blade som nu befinder sig på Statens Museum for Kunst indeholder hver et billede på planeten sammen med de tilhørende stjernetegn og som det interessante billeder, der fortæller om de områder af livet, som denne planet styrer. Arkene blev fundet på Lerchenborg af Dumreicher i 1928 og det lykkedes at sikre, at de blev i Danmark. På det frie marked er de en formue værd, sjælden som samlingen er.

Komponisten Poul Rovsing Olsen blev opmærksom på fundet, fordi han var gift med barnebarnet til Lerchenborgs ejer og satte 1978 musik til de vers, som karakteriserede hver planets indflydelsessfære. Læs videre i PDF : De syv Planeter

IMAG4738

Sort/hvidt fotografisk album fra Elfelt med blokbogen i miniature.

Reklamer

Svenske versioner af Bonde-Practica

Mine svenske versioner af Bonde-Practica

 

Jesper Theilgaard har netop udgivet en ny bog  ‘Varsler og myter om vejret’. I den historiske indledning finder han ingen anledning til at nævne de 20 udgaver af ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ som udkom i Danmark fra 1597 til 1804 og som jeg i 1975 udgav som en kommentarbog med facsimile af udgaven 1744. Så vidt jeg husker, havde han den med i den forrige udgave-

Dette er karakteristisk for Danmark i modsætning til Sverige. I Sverige ville det være umuligt at undlade at nævne bondpraktikan i en sådan sammenhæng! Her kan jeg præsentere et antal af de svenske udgaver af bogen, som er udkommet bare på denne side af år 1900! Der findes flere.  for en enkelt af udgaverne gælder det, at den er kommet i et oplag på over 100.000! Min udgivelse er da i Danmark blevet brugt at henvise til af nogle, andre har misbrugt mig, ved kun at henvise til fancismile-udgaven 1744 og ikke medtage mit kommentarbind. Min artikel ‘På opdagelse med Bonde-Practica’ måtte jeg karakteristisk nok til Sverige for at få trykt i Kungliga bibliotekets vänförenings tidsskrift ‘Biblis 80’. s. 58-63. (Det Kongelige Biblioteks tidsskrift Magasin, som først ville trykke og så alligevel ikke, er siden nedlagt!)

Hvis en udgiver melder sig, så har jeg materiale klar til en ny udgivelse uden frakturskriften.

Chr2_Bp_collage

Forklaring til billedet: Se nederst i indlæg

Christian II og Bonde-Practica

Bonde-Practica har betydning i vor kulturhistorie, som et gennem 200, måske 300 år levende levn fra før naturvidenskaberne slog igennem. Det er et kulturgods, som Danmark har fælles med en stor del af Europa.

I Danmark bærer bogen et budskab mere med sig, nemlig en rest af Christian II’s billedpolitik. For skønt vi endnu ikke kender alle detaljerne i seriens oprindelse, forstår vi nu, at månedsbilledserien i bogen som den fremstår fra 1597 og frem har sin oprindelse i den billedpolitik. Der er spor bagud til Salmebogen 1553 og til løs brug som vignetmaterie tilbage til 1539 – men så taber vi sporet, fordi der er tryksager, som må være gået tabt. Det er en af de røde tråde i min artikel På opdagelse med Bonde-Practica, som nu kan læse i det svenske kulturtidsskrift Biblis 80.

Helt fra starten af min beskæftigelse med Bonde-Practica i begyndelsen af 70’erne, forstod jeg, at månedsbillederne med deres våbenskjolde havde rod i Christian II’s tid – men jeg kunne naturligvis ikke sætte dem ind i den rette helhed, som udstillingen på Statens Museum for Kunst i 2017 om Christian II’s billedpolitik gav mig adgang til.

Jeg har gennem årene følt mig ret alene i Danmark med min interesse for Bonde-Practica, men nu ser jeg pludselig at den, skønt ganske lille i sammenhængen, indgår i noget større på dansk grund.

At udstillingen kom i stand på Statens Museum for kunst og resulterede i en fornem udgivelse, fatter jeg næsten ikke som mulighed for et så specielt emne. Indfaldsvinklen er indlysende efterfølgende, men jeg tænker på alle de instanser og personer, der skulle overbevises. Jeg kunne godt tænke mig at læse den roman om alle de små ting, som gjorde det muligt!

Per-Olof Johansson

Billedet:

Collage baggrund:Forside
Hanne Kolind Poulsen et al:
Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik.
SMK 2017.
Udgivet i forbindelse med udstillingen på
Statens Museum for Kunst 15.6. – 10.9.2017

med indfældet:
Christian II’s portræt af
Lucas Cranach den ældre fra 1523 i
Christian II’s Nye Testamente 1524

Samt månedsbillede for januar fra hhv
Dommernes Bog 1539
med januar-månedsbillede.
(efter Molde, Bertil og Volmer Rosenkilde 1950).

Bonde-Practica 1597. Det Kongelige Bibliotek, København

Bonde-Practica 1744 Det Kongelige Bibliotek, København

Christian II og Bonde-Practica som PDF til udskrift

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Per-Olof Johansson
Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netopindhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878 – vi skal bruge det lidt mere unøjagtige ’omkring 14 milliarder år’ for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom – at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for ‘kreationister’. De vil have Darwins børnelærdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske,officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet.

I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men – hvor længe havde det været en kuriositet?

Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880’erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: “Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet ‘for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig’ gennemtvang ministeriet, at dateringen komind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911.”

 

Læs videre i PDF (8 sider) : På jagt efter verdens skabelse – i almanakken.

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Så kom introduktionen til Bonde-Practica ‘Fra blok-bog til blog-bog på tryk i Nyt for Bogvenner, Tidsskrift for Forening for Boghåndværk nr. 1 2014. Med mange illustrationer.

Hvis du følger linket her, kan du få artiklen som moderne særtryk, dvs. som selvstændigt PDF.  http://per-olof.dk/Bonde-Practica_web.pdf

Hvis du vil se hele bladet, kan det ske herfra: http://www.boghaandvaerk.dk/Aktuelt.htm tryk her

Når vejrforudsigelser ikke bygger på en naturvidenskabelig metode, kalder vi dem vejrspådomme. Spådomme er ikke i høj kurs, og da der ingen videnskabelig metode var til at forudse vejret, regnede man heller ikke vejrforudsigelser for spådomme – det ansås for udsagn byggende på erfaring. For at for alvor at få etableret skellet mellem spådom og videnskab har ikke været nogen kortvarig proces, og måske pågår den stadig væk – der må vist enhver dømme ud fra sig selv! Men da Forchhammer i 1858 holder et foredrag  ved et møde i Landhusholdningsselsakbet “Om vejrforudsigelser”, er det åbenbart fortsat nødvendigt at mane spådommene i jorden, som man vil kunne læse på disse to sider af artiklen trykt i “Almeenfattelige Afhandlinger og Foredrag” udgivet 1868.

Forchhammer1

Forchhammer2

 

 

Man skulle da ikke tro, at nogen i det år 1942 skulle kunne finde på at SPÅ om vejret. Vi er i dag fortrolige med, at vejret forudsiges 4-5 dage frem – med nogen usikkerhed. Forudsigelser længere frem er selvfølgelig et element i hele klimadebatten, men det er jo en højst gennemsnitlig betragtning og ingen vil for alvorlig vove sig ud i at forudsige vejret vejret 14. – 21. februar når almanakkens redaktion slutter den 1. oktober.

‘Folkets almanak’ lader til at være udkommet under den titel 1875 – 1971 med i mange år N.C. Rom og C.A. Thyregod som udgivere. Universitetsalmanakken var efter en del debat sluppet af med vejrspådommene – til bøndernes store forargelse. Holdt Rom & Thyregod derfor fast i et afsnit med ‘Vejrspådomme’? I hvert fald er de endnu med i 1942 uden noget forbehold om, at det blot er for sjov. Forbeholdet er det gamle: “Mennesket spaar, men Gud raa’er.”  Måske har nogen afhandlet om hele rækken af ‘Folkets Almanak’ – så hører jeg gerne derom. Jeg ved de mere eller mindre litterære bidrag har været genstand for opmærksomhed, men der er mange hjørner at tale om vedrørende disse årbøger.

Forside Folkets Almanak 1942

Forside Folkets Almanak 1942

 

Vejrspådomme

Vejrspådomme for 1942 i Folkets Almanak

 

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

Forside '1066  Tidsskrift for historie'

Forside ‘1066 Tidsskrift for historie’ nr. 1 2012

Tidsskriftet ‘1066 – Tidsskrift for historie’ har i sit nyeste nummer 1-2012 en artikel om bonden og vejret af Marie Møller Christensen.

Hun kommer ind på relationen til Bonde-Practica – og det er vismanden fra bogen som er kommet på forsiden!

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Tyge Brahes museum på Hven (eller Ven som de skriver i Sverige) så jeg forleden åreladningsmanden i stor forstørrelse, gengivet her.  Billedet genkendes fra adskillige populærastrologiske bøger, de gamle fordi der hører det til, og i nyere medtaget for at få historien med. Det er dog sjældent så kortfattet forklaret som her. Måske fortæller guiden noget mere, men guidede ture var den dag kuntil de forudbestilte grupper.

Tyge Brahes indsats i det forløb som fører frem til den nutidige opfattelse af universet, føres med denne illustration sammen med de elementer i den datidige verdensopfattelse med udgangspunkt i de fire elementer, som videnskaben siden har gjort op med.

Læs videre her: Tyge Brahe og Bonde-Practica

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
counter for wordpress
Reklamer
%d bloggers like this: