You are currently browsing the category archive for the ‘Bonde-Practica’ category.

Da jeg startede denne blog i februar 2009 fik jeg vist ikke afsluttet året med at bringe teksten om januar – men i hvert fald kommer den her, fordi Nationalmuseet just har sat et profilbillede på facebook, der skal illustrere, hvorfor januar en gang kaldtes Glugmåned: Gluggen fra Frilandsmuseet og Brede Værk, gården fra Sdr. Sejerslev

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

 

 

 

uge1

 

Astrologien må med:

Uge52

Reklamer

 

 

April

Månedsbillede for april i Bonde-Practica 1744

Bonde-Practica er bl.a. karakteriseret ved sin to gange gentagne serie af månedsbilleder.

Det kan man læse om i min artikel: ‘Middelalders og nutids måneder’

fra Det Kongelige Biblioeks tidsskrift MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang. Også at læse her http://per-olof.dk/cdt/months.htm

På en tur til Gotland gik vi desværre glib af at se månedsbilledserie i Gothem Kirke.

Så må man indtil videre klare sig med gengivelser på internettet: http://www.guteinfo.com/?id=3113

 

 

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse. s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse.
s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

Per-Olof Johansson

Hvad et besøg på Københavns Universitet, Litteraturvidenskab gav anledning til:

Litteraturvidenskab har litteraturen som objekt – men da den også er underlagt modeluner, kan den let udvikle sig til spydspids for et bestemt syn på litteratur, hvor efter en bestemt form for litteratur kommer til at fremstå som den rette litteratur at skrive. For lige meget hvad – så må det være noget med bogstaver!

Det er ikke en videnskab jeg har beskæftiget mig med eller ved meget om. Men med en invitation til at høre om litteraturvidenskabens status just nu blev jeg alligevel nysgerrig. To nys udnævnte professorer stod for invitationen, ikke kun til fagfolk: Frederik Tygstrup og Isak Winkel Holm.

Især titlen på et indlæg ’Forsvar for de ulæste’ fra Anne Fastrup fangede min opmærksomhed, uden den var jeg næppe dukket op. Jeg beskæftiger mig meget med det emne på flere måder. Hvad mente hun: De ulæste klassikere eller nutidige forfattere? Her mine løse ender – samlet lidt sammen!

Anna Fastrups eksempler var romaner fra 1600-tallet, en tysk og fransk som med bredt vingefang tog udgangspunkt i samtiden, selvom de vist, som jeg husker, syltede handlingen ind i noget nærmest eventyragtigt med riddere. Pointen, som jeg opfattede den, var, at selv om de romaner ikke på nogen måde efter gængs kvalitetsvurdering ’litterært’ kunne vurderes højt, dog var vigtige tilskud til litteraturen ved deres udblik til samfundet, og som punkter på målestokken i forhold til den del af litteratur fra 1600-tallet, vi stadig har med os. Med digitaliseringen følger en mulighed for at ’genfinde’ den slags værker, så hendes afsluttende salut lød: Dyk ned i arkiverne!

Læs videre i PDF: Anne Fastrups forsvar for de ulæste

Københavns Universitet, Litteraturvidenskab: “Debatdagen er åben for alle og byder på en række oplæg fra danske og skandinaviske litteraturforskere om litteraturvidenskabens aktuelle udfordringer og muligheder, om nye paradigmer og forskningsspørgsmål, om litteraturvidenskabens relevans, og om strømpile for udviklingen af studiet af litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede.”

 

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Så kom introduktionen til Bonde-Practica ‘Fra blok-bog til blog-bog på tryk i Nyt for Bogvenner, Tidsskrift for Forening for Boghåndværk nr. 1 2014. Med mange illustrationer.

Hvis du følger linket her, kan du få artiklen som moderne særtryk, dvs. som selvstændigt PDF.  http://per-olof.dk/Bonde-Practica_web.pdf

Hvis du vil se hele bladet, kan det ske herfra: http://www.boghaandvaerk.dk/Aktuelt.htm tryk her

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

B. Dahlerup: Julemærker 1941

B. Dahlerup i 1941

til et sæt ”18 billeder med tekst vedrørende danske juleskikke”.

Her efter Iørn Piø: Bogen om julen. 1998, s. 221.

 

Per-Olof Johansson

Hvorfor Bonde-Practica var så overset i Danmark undrede mig en del der i midt-halvfjerdserne. Især på baggrund af at Sverige slet ikke havde haft den samme berøringsangst over for fænomenet. Her var der både en videnskabelig og en populær tilgang til bogens eksistens. I Danmark var bogen udkommet næsten hundrede år før end i Sverige og den var udstyret med interessevækkende illustrationer – som de tyske versioner.

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Ved det tyske. Da Hans Ellekilde i 1942 udgiver Henrick Gerners ‘Hesiodi Dage eller Rimjstock’, som er et langt opgør med Bonde-Practica, så følger udgiveren trop. Det kan man jo ikke fortænke ham i, hvis der tænkes på den videnskabelige værdi af de på astrologien byggende råd, som Bonde-Practica videregiver, men det er et absolut fejlskøn, når henses til bogens kulturhistoriske betydning, hvilket jo kan være noget ganske andet.

Læs hele artiklen her..

Forside '1066  Tidsskrift for historie'

Forside ‘1066 Tidsskrift for historie’ nr. 1 2012

Tidsskriftet ‘1066 – Tidsskrift for historie’ har i sit nyeste nummer 1-2012 en artikel om bonden og vejret af Marie Møller Christensen.

Hun kommer ind på relationen til Bonde-Practica – og det er vismanden fra bogen som er kommet på forsiden!

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Tyge Brahes museum på Hven (eller Ven som de skriver i Sverige) så jeg forleden åreladningsmanden i stor forstørrelse, gengivet her.  Billedet genkendes fra adskillige populærastrologiske bøger, de gamle fordi der hører det til, og i nyere medtaget for at få historien med. Det er dog sjældent så kortfattet forklaret som her. Måske fortæller guiden noget mere, men guidede ture var den dag kuntil de forudbestilte grupper.

Tyge Brahes indsats i det forløb som fører frem til den nutidige opfattelse af universet, føres med denne illustration sammen med de elementer i den datidige verdensopfattelse med udgangspunkt i de fire elementer, som videnskaben siden har gjort op med.

Læs videre her: Tyge Brahe og Bonde-Practica

Illustration fra Bonde-Practica 1744: 'De fire årstider' .

De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744

De fire temperamenter er et hjørne af teorien om verdens sammensætning af fire elementer, som nok holder længst i retning af videnskab. ’De fire årstider’ lever vi helt med i, i naturen og som musik, men anskuer ikke inddelingen som videnskab.

Astrologien blev jo tidligt anset for suspekt, men behovet for en karakteristik af menneskets personlighed har svært ved at blive opfyldt af naturvidenskaben. De fire temperamenter er hovedtyper, som kan anses for at kunne findes i mange varianter, og derfor ikke på samme måde som astrologien er kommet i konflikt med naturvidenskaben, hvis man vel at mærke kapper forbindelsen til astrologien! I Bonde-Practica er forbindelsen til astrologien stadig eksplicit.

Læs videre her:

De fire temperamenter

Citat:”Med genstande og billeder fra Medicinsk Museions rige samlinger giver udstillingen et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.
Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.” Læs videre her Medicinsk Museion
Udstillingen kan ses i museets åbningstid.
Udstillingen åbnede torsdag den 13. oktober.

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
september 2017
M T O T F L S
« sep    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
counter for wordpress
%d bloggers like this: