You are currently browsing the category archive for the ‘Bonde-Practica’ category.

Opslag Bonde-Practica 1744

Begyndelsen på afsnit om de syv planeter i Bonde-Practica.

Hele artiklen som PDF: De syv Planeter  UPS! To fejl i artiklen: Billedernes størrelse er ikke folio men nærmere A4.  Det er ikke første opførelse af musikken, men første gang en optagelse udgives.

De syv planeter

Blokbogen ’De syv planeter’ og dens relation til Bonde-Practica og Planetbøger i anledning af koncerten Poul Rovsing Olsen: De syv Planeter.

Anden musik med relation til Bonde-Practica er

Carl Nielsen: De fire Temperamenter http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Per-Olof Johansson, oktober 2018

Det er svært at forestille sig, at jordkloden blev anset for universets centrum, hvorom alting drejede sig. Men når vi taler om de syv planeter, er det den verden vi skal sætte os ind i. De syv planeter var ikke blot store sten ude i rummet, det var kræfter med indvirkning på menneskenes liv. Et stort komplekst system byggede man op på denne forståelse. Der var syv planeter, solen var en af dem, jorden ikke, den var jo centrum.

Relationen mellem menneskene og planeterne kunne afhandles med ord og store skrifter, men man kunne også bruge billeder. Før bogtrykkets opfindelse, gik der en periode med træsnit sat sammen kaldt blokbøger, og det er en sådan blokbog der her er anledningen.

De fleste blokbøger er med religiøst indhold, men denne, som kaldes De syv Planeter er så at sige med verdsligt indhold nemlig et billede i foliostørrelse med en kort tekst på bagsiden. Afsættet forgrener sig i samtid og fortid, afskrift efter afskrift, valplads for nørder, formodes at være fra 1460-70. Disse syv blade som nu befinder sig på Statens Museum for Kunst indeholder hver et billede på planeten sammen med de tilhørende stjernetegn og som det interessante billeder, der fortæller om de områder af livet, som denne planet styrer. Arkene blev fundet på Lerchenborg af Dumreicher i 1928 og det lykkedes at sikre, at de blev i Danmark. På det frie marked er de en formue værd, sjælden som samlingen er.

Komponisten Poul Rovsing Olsen blev opmærksom på fundet, fordi han var gift med barnebarnet til Lerchenborgs ejer og satte 1978 musik til de vers, som karakteriserede hver planets indflydelsessfære. Læs videre i PDF : De syv Planeter

IMAG4738

Sort/hvidt fotografisk album fra Elfelt med blokbogen i miniature.

Reklamer

Svenske versioner af Bonde-Practica

Mine svenske versioner af Bonde-Practica

 

Jesper Theilgaard har netop udgivet en ny bog  ‘Varsler og myter om vejret’. I den historiske indledning finder han ingen anledning til at nævne de 20 udgaver af ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ som udkom i Danmark fra 1597 til 1804 og som jeg i 1975 udgav som en kommentarbog med facsimile af udgaven 1744. Så vidt jeg husker, havde han den med i den forrige udgave-

Dette er karakteristisk for Danmark i modsætning til Sverige. I Sverige ville det være umuligt at undlade at nævne bondpraktikan i en sådan sammenhæng! Her kan jeg præsentere et antal af de svenske udgaver af bogen, som er udkommet bare på denne side af år 1900! Der findes flere.  for en enkelt af udgaverne gælder det, at den er kommet i et oplag på over 100.000! Min udgivelse er da i Danmark blevet brugt at henvise til af nogle, andre har misbrugt mig, ved kun at henvise til fancismile-udgaven 1744 og ikke medtage mit kommentarbind. Min artikel ‘På opdagelse med Bonde-Practica’ måtte jeg karakteristisk nok til Sverige for at få trykt i Kungliga bibliotekets vänförenings tidsskrift ‘Biblis 80’. s. 58-63. (Det Kongelige Biblioteks tidsskrift Magasin, som først ville trykke og så alligevel ikke, er siden nedlagt!)

Hvis en udgiver melder sig, så har jeg materiale klar til en ny udgivelse uden frakturskriften.

Chr2_Bp_collage

Forklaring til billedet: Se nederst i indlæg

Christian II og Bonde-Practica

Bonde-Practica har betydning i vor kulturhistorie, som et gennem 200, måske 300 år levende levn fra før naturvidenskaberne slog igennem. Det er et kulturgods, som Danmark har fælles med en stor del af Europa.

I Danmark bærer bogen et budskab mere med sig, nemlig en rest af Christian II’s billedpolitik. For skønt vi endnu ikke kender alle detaljerne i seriens oprindelse, forstår vi nu, at månedsbilledserien i bogen som den fremstår fra 1597 og frem har sin oprindelse i den billedpolitik. Der er spor bagud til Salmebogen 1553 og til løs brug som vignetmaterie tilbage til 1539 – men så taber vi sporet, fordi der er tryksager, som må være gået tabt. Det er en af de røde tråde i min artikel På opdagelse med Bonde-Practica, som nu kan læse i det svenske kulturtidsskrift Biblis 80.

Helt fra starten af min beskæftigelse med Bonde-Practica i begyndelsen af 70’erne, forstod jeg, at månedsbillederne med deres våbenskjolde havde rod i Christian II’s tid – men jeg kunne naturligvis ikke sætte dem ind i den rette helhed, som udstillingen på Statens Museum for Kunst i 2017 om Christian II’s billedpolitik gav mig adgang til.

Jeg har gennem årene følt mig ret alene i Danmark med min interesse for Bonde-Practica, men nu ser jeg pludselig at den, skønt ganske lille i sammenhængen, indgår i noget større på dansk grund.

At udstillingen kom i stand på Statens Museum for kunst og resulterede i en fornem udgivelse, fatter jeg næsten ikke som mulighed for et så specielt emne. Indfaldsvinklen er indlysende efterfølgende, men jeg tænker på alle de instanser og personer, der skulle overbevises. Jeg kunne godt tænke mig at læse den roman om alle de små ting, som gjorde det muligt!

Per-Olof Johansson

Billedet:

Collage baggrund:Forside
Hanne Kolind Poulsen et al:
Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik.
SMK 2017.
Udgivet i forbindelse med udstillingen på
Statens Museum for Kunst 15.6. – 10.9.2017

med indfældet:
Christian II’s portræt af
Lucas Cranach den ældre fra 1523 i
Christian II’s Nye Testamente 1524

Samt månedsbillede for januar fra hhv
Dommernes Bog 1539
med januar-månedsbillede.
(efter Molde, Bertil og Volmer Rosenkilde 1950).

Bonde-Practica 1597. Det Kongelige Bibliotek, København

Bonde-Practica 1744 Det Kongelige Bibliotek, København

Christian II og Bonde-Practica som PDF til udskrift

Da jeg startede denne blog i februar 2009 fik jeg vist ikke afsluttet året med at bringe teksten om januar – men i hvert fald kommer den her, fordi Nationalmuseet just har sat et profilbillede på facebook, der skal illustrere, hvorfor januar en gang kaldtes Glugmåned: Gluggen fra Frilandsmuseet og Brede Værk, gården fra Sdr. Sejerslev

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

 

 

 

uge1

 

Astrologien må med:

Uge52

 

 

April

Månedsbillede for april i Bonde-Practica 1744

Bonde-Practica er bl.a. karakteriseret ved sin to gange gentagne serie af månedsbilleder.

Det kan man læse om i min artikel: ‘Middelalders og nutids måneder’

fra Det Kongelige Biblioeks tidsskrift MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang. Også at læse her http://per-olof.dk/cdt/months.htm

På en tur til Gotland gik vi desværre glib af at se månedsbilledserie i Gothem Kirke.

Så må man indtil videre klare sig med gengivelser på internettet: http://www.guteinfo.com/?id=3113

 

 

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse. s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse.
s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

Per-Olof Johansson

Hvad et besøg på Københavns Universitet, Litteraturvidenskab gav anledning til:

Litteraturvidenskab har litteraturen som objekt – men da den også er underlagt modeluner, kan den let udvikle sig til spydspids for et bestemt syn på litteratur, hvor efter en bestemt form for litteratur kommer til at fremstå som den rette litteratur at skrive. For lige meget hvad – så må det være noget med bogstaver!

Det er ikke en videnskab jeg har beskæftiget mig med eller ved meget om. Men med en invitation til at høre om litteraturvidenskabens status just nu blev jeg alligevel nysgerrig. To nys udnævnte professorer stod for invitationen, ikke kun til fagfolk: Frederik Tygstrup og Isak Winkel Holm.

Især titlen på et indlæg ’Forsvar for de ulæste’ fra Anne Fastrup fangede min opmærksomhed, uden den var jeg næppe dukket op. Jeg beskæftiger mig meget med det emne på flere måder. Hvad mente hun: De ulæste klassikere eller nutidige forfattere? Her mine løse ender – samlet lidt sammen!

Anna Fastrups eksempler var romaner fra 1600-tallet, en tysk og fransk som med bredt vingefang tog udgangspunkt i samtiden, selvom de vist, som jeg husker, syltede handlingen ind i noget nærmest eventyragtigt med riddere. Pointen, som jeg opfattede den, var, at selv om de romaner ikke på nogen måde efter gængs kvalitetsvurdering ’litterært’ kunne vurderes højt, dog var vigtige tilskud til litteraturen ved deres udblik til samfundet, og som punkter på målestokken i forhold til den del af litteratur fra 1600-tallet, vi stadig har med os. Med digitaliseringen følger en mulighed for at ’genfinde’ den slags værker, så hendes afsluttende salut lød: Dyk ned i arkiverne!

Læs videre i PDF: Anne Fastrups forsvar for de ulæste

Københavns Universitet, Litteraturvidenskab: “Debatdagen er åben for alle og byder på en række oplæg fra danske og skandinaviske litteraturforskere om litteraturvidenskabens aktuelle udfordringer og muligheder, om nye paradigmer og forskningsspørgsmål, om litteraturvidenskabens relevans, og om strømpile for udviklingen af studiet af litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede.”

 

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Så kom introduktionen til Bonde-Practica ‘Fra blok-bog til blog-bog på tryk i Nyt for Bogvenner, Tidsskrift for Forening for Boghåndværk nr. 1 2014. Med mange illustrationer.

Hvis du følger linket her, kan du få artiklen som moderne særtryk, dvs. som selvstændigt PDF.  http://per-olof.dk/Bonde-Practica_web.pdf

Hvis du vil se hele bladet, kan det ske herfra: http://www.boghaandvaerk.dk/Aktuelt.htm tryk her

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

B. Dahlerup: Julemærker 1941

B. Dahlerup i 1941

til et sæt ”18 billeder med tekst vedrørende danske juleskikke”.

Her efter Iørn Piø: Bogen om julen. 1998, s. 221.

 

Per-Olof Johansson

Hvorfor Bonde-Practica var så overset i Danmark undrede mig en del der i midt-halvfjerdserne. Især på baggrund af at Sverige slet ikke havde haft den samme berøringsangst over for fænomenet. Her var der både en videnskabelig og en populær tilgang til bogens eksistens. I Danmark var bogen udkommet næsten hundrede år før end i Sverige og den var udstyret med interessevækkende illustrationer – som de tyske versioner.

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Ved det tyske. Da Hans Ellekilde i 1942 udgiver Henrick Gerners ‘Hesiodi Dage eller Rimjstock’, som er et langt opgør med Bonde-Practica, så følger udgiveren trop. Det kan man jo ikke fortænke ham i, hvis der tænkes på den videnskabelige værdi af de på astrologien byggende råd, som Bonde-Practica videregiver, men det er et absolut fejlskøn, når henses til bogens kulturhistoriske betydning, hvilket jo kan være noget ganske andet.

Læs hele artiklen her..

Forside '1066  Tidsskrift for historie'

Forside ‘1066 Tidsskrift for historie’ nr. 1 2012

Tidsskriftet ‘1066 – Tidsskrift for historie’ har i sit nyeste nummer 1-2012 en artikel om bonden og vejret af Marie Møller Christensen.

Hun kommer ind på relationen til Bonde-Practica – og det er vismanden fra bogen som er kommet på forsiden!

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
counter for wordpress
Reklamer
%d bloggers like this: