You are currently browsing the category archive for the ‘Lægebøger’ category.

Opslag Bonde-Practica 1744

Begyndelsen på afsnit om de syv planeter i Bonde-Practica.

Hele artiklen som PDF: De syv Planeter  UPS! To fejl i artiklen: Billedernes størrelse er ikke folio men nærmere A4.  Det er ikke første opførelse af musikken, men første gang en optagelse udgives.

De syv planeter

Blokbogen ’De syv planeter’ og dens relation til Bonde-Practica og Planetbøger i anledning af koncerten Poul Rovsing Olsen: De syv Planeter.

Anden musik med relation til Bonde-Practica er

Carl Nielsen: De fire Temperamenter http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Per-Olof Johansson, oktober 2018

Det er svært at forestille sig, at jordkloden blev anset for universets centrum, hvorom alting drejede sig. Men når vi taler om de syv planeter, er det den verden vi skal sætte os ind i. De syv planeter var ikke blot store sten ude i rummet, det var kræfter med indvirkning på menneskenes liv. Et stort komplekst system byggede man op på denne forståelse. Der var syv planeter, solen var en af dem, jorden ikke, den var jo centrum.

Relationen mellem menneskene og planeterne kunne afhandles med ord og store skrifter, men man kunne også bruge billeder. Før bogtrykkets opfindelse, gik der en periode med træsnit sat sammen kaldt blokbøger, og det er en sådan blokbog der her er anledningen.

De fleste blokbøger er med religiøst indhold, men denne, som kaldes De syv Planeter er så at sige med verdsligt indhold nemlig et billede i foliostørrelse med en kort tekst på bagsiden. Afsættet forgrener sig i samtid og fortid, afskrift efter afskrift, valplads for nørder, formodes at være fra 1460-70. Disse syv blade som nu befinder sig på Statens Museum for Kunst indeholder hver et billede på planeten sammen med de tilhørende stjernetegn og som det interessante billeder, der fortæller om de områder af livet, som denne planet styrer. Arkene blev fundet på Lerchenborg af Dumreicher i 1928 og det lykkedes at sikre, at de blev i Danmark. På det frie marked er de en formue værd, sjælden som samlingen er.

Komponisten Poul Rovsing Olsen blev opmærksom på fundet, fordi han var gift med barnebarnet til Lerchenborgs ejer og satte 1978 musik til de vers, som karakteriserede hver planets indflydelsessfære. Læs videre i PDF : De syv Planeter

IMAG4738

Sort/hvidt fotografisk album fra Elfelt med blokbogen i miniature.

Reklamer

Svenske versioner af Bonde-Practica

Mine svenske versioner af Bonde-Practica

 

Jesper Theilgaard har netop udgivet en ny bog  ‘Varsler og myter om vejret’. I den historiske indledning finder han ingen anledning til at nævne de 20 udgaver af ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ som udkom i Danmark fra 1597 til 1804 og som jeg i 1975 udgav som en kommentarbog med facsimile af udgaven 1744. Så vidt jeg husker, havde han den med i den forrige udgave-

Dette er karakteristisk for Danmark i modsætning til Sverige. I Sverige ville det være umuligt at undlade at nævne bondpraktikan i en sådan sammenhæng! Her kan jeg præsentere et antal af de svenske udgaver af bogen, som er udkommet bare på denne side af år 1900! Der findes flere.  for en enkelt af udgaverne gælder det, at den er kommet i et oplag på over 100.000! Min udgivelse er da i Danmark blevet brugt at henvise til af nogle, andre har misbrugt mig, ved kun at henvise til fancismile-udgaven 1744 og ikke medtage mit kommentarbind. Min artikel ‘På opdagelse med Bonde-Practica’ måtte jeg karakteristisk nok til Sverige for at få trykt i Kungliga bibliotekets vänförenings tidsskrift ‘Biblis 80’. s. 58-63. (Det Kongelige Biblioteks tidsskrift Magasin, som først ville trykke og så alligevel ikke, er siden nedlagt!)

Hvis en udgiver melder sig, så har jeg materiale klar til en ny udgivelse uden frakturskriften.

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Tyge Brahes museum på Hven (eller Ven som de skriver i Sverige) så jeg forleden åreladningsmanden i stor forstørrelse, gengivet her.  Billedet genkendes fra adskillige populærastrologiske bøger, de gamle fordi der hører det til, og i nyere medtaget for at få historien med. Det er dog sjældent så kortfattet forklaret som her. Måske fortæller guiden noget mere, men guidede ture var den dag kuntil de forudbestilte grupper.

Tyge Brahes indsats i det forløb som fører frem til den nutidige opfattelse af universet, føres med denne illustration sammen med de elementer i den datidige verdensopfattelse med udgangspunkt i de fire elementer, som videnskaben siden har gjort op med.

Læs videre her: Tyge Brahe og Bonde-Practica

Citat:”Med genstande og billeder fra Medicinsk Museions rige samlinger giver udstillingen et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.
Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.” Læs videre her Medicinsk Museion
Udstillingen kan ses i museets åbningstid.
Udstillingen åbnede torsdag den 13. oktober.

Forsiden til ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’

I min artikel  ’Åreladning og Bonde-Practica’ i Nordnytt nr. 6 1979, har jeg på s. 51 skrevet, at det var en kendsgerning, at kirken forbød dissektion af mennesker og dermed forhindrede en tidligere afsløring af misforståelserne af hjertet og kredsløbet.

I Morten Fink-Jensens bog fra 2004: ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’ kan jeg imidlertid læse på s. 337, at jeg her videreformidler en populær fejltagelse. Hvad det nu var, som gjorde det vanskeligt at slippe af med misforståelserne omkring hjertet og kredsløbet, så var det ikke fordi der lå et kirkeligt forbud mod dissektion.

Da jeg gik meget op i Edv. Gotfredsen: Medicinens historie, kan jeg i dag godt se, at der redegøres for dissektioner i 15-1600 tallet og spekulere på, hvor jeg har hentet min opfattelse. Nu har jeg ikke sat årstal på, så det er ikke så enkelt at afdække. Det, jeg selv fandt var afgørende detaljer, har jeg sat noter ved, men ikke til denne ’kendsgerning’, selvom det kunne være interessant at vide!

Det som står tilbage er så, hvorfor dissektionerne ikke tidligere formåede at gøre op med de galenske misforståelser.

 Morten Fink-Jensens bog er en bog, som kan beskæftige en i lang tid, når man er optaget af den periode. Bogen er et opgør med misforståelser på mange områder, så jeg er føler mig ikke alene. Vi ved godt, at der begås fejl, og det er godt at få fejlene rettet. Hvad enten vi nu er amatører som jeg eller mere lærde, – f.eks. kalder han mig ‘Johansen’ . Det pågældende nummer af  Nordnytt kaldte mig ‘Johanson’ – hvilket læseren nok kunne tage højde for ved at læse litteraturhenvisningerne. Værre var, at redaktionen havde så lidt styr på de krøllede bogstaver, at nummerets tema ’Folkemedicin’ på forsiden blev til ’Jolkemedicin’!

Titelblad ISBN 91-7810-404-1


Kongelige Biblioteks udstilling:
Fra støv til guld. Afsnittet ‘Verden Indeni’
rummer flere ting af interesse for
interesserede i Bonde-Practica
bl.a. udvalgte sider fra Christiern Pedersen: Om Urtevand fra 1534
og fra Niels Michelszøn Aalborg: Medicin, Eller Læge-Boog. 1638.

‘Om Urtevand’ findes iøvrigt i en faksimileudgivelse fra Malmø (jf. her viste titelblad) med en 15 sider lang efterskrift.

Måske siger det meget om samfundet, at en overskrift godt kan lyde ‘FCK i krise’ og forudsætte, at alle ved, hvad FCK står for, men hvis det er Det Kongelige Bibliotek, kommer der til at stå ‘Bibliotek i krise’ – det forventes ikke at almenheden ved, hvad KB står for!

Kopglas af nyere dato fra Frankrig – !

- på arm for billedets skyld!

NoMus er Nordsjællandsk Museumsforenings medlemsblad. I decembernummeret nr. 4/2009 har Anette Frölich skrevet en interessant artikel om åreladning: ‘Åreladning! For sundhed og mod sygdom.’

Hun kommer ikke ind på de mere folkelige vejledninger om åreladning, som man finder i f.eks. Bonde-Practica, men koncentrerer sig om selve udførelsen af indgrebet.

Andet på Nettet om åreladning:

Fra Medicinsk-Historisk Årbog 2007: Træk af åreladningens historie
i Danmark – Af Kjartan Seyer-Hansen

nord nytt / Nordisk tidsskrift for folkelivsforskning
Nr. 6 december 1979 side 49-62
Per-Olof Johansson: Åreladning og Bonde-Practica

Om Bonde-Practica iøvrigt: Se links i menulisten.

 

Forside Henrik Smids Lægebog 1859

Forside Henrik Smids Lægebog 1859

 

Det virker kuriøst, at Henrik Smid’s lægebog kunne overleve som folkeligt læestof  endnu i 1859, trods det at mere naturvidenskabeligt anlagt lægebøger var på markedet. De kan i øvrigt være lige så kuriøse at læse i som Henrik Smids ”Lægebog”!

Tidligere tiders lægekunst kan anskues ud fra mange aspekter. Med bogtrykkerkunstens udbredelse skete der også en udbredelse af læse-færdigheden hvilket medførte at den mest forskelligartede viden kunne formidles på en ny måde og ikke kun fra mund til mund. Når det gæl-der sygdomsbekæmpelse og helbredelse var det et felt der klart kunne drage fordel af selvhjælpsbøger, for læger var der praktisk taget ingen af.
Set med nutidens øjne er det svært at se, at bøgerne var til større hjælp, hvis i øvrigt målgruppen ”den menige mand” fandtes. Men bøgerne blev jo trykt og solgt og kom ofte i mange oplag, så brugt er de nok blevet.
Tove Elisabeth Kruse har i tidsskriftet ”Siden Saxo” skrevet en artikel om ”Danske lægebøger til menigmand”. Det vil sige, at hun fra perioden 1533 til 1677 har udvalgt seks lægebøger, ud fra hvilke hun så beskriver, hvilke råd menigmand kunne hente i disse skrifter. Det er især systemet bag bøgernes hjælpeforslag, som er i fokus. Interessant nok lægger hun stor vægt på, at udgangspunktet i tiden er religionen og dermed arvesynden., og først derefter den fra antikken hentede ”humoralpatologi”, som er læren om de fire væsker med udgangspunkt i opfattelsen af verden som bestående af fire elementer. Artiklen slutter med noget som kan opfattes som et afsæt for et forskningsprojekt, i det hun skriver: ” Kunne man forestille sig, at den mere erfaringsbaserede folkemedicin og den kloge kones behandlingstilbud var lige så gode elle måske i visse henseender bedre end antikkens tekst – og teoribase-rede humoralpatologi indfattet i kristen pønitens? Kun dybere udforsk-ning af den folkemedicinske praksis vil gøre det muligt at kaste lys over dette spørgsmål.”
Nok en forskning der vil være vanskelig at gennemføre, fordi vor vi-den om den folkemedicinske praksis skriver sig fra 18-1900 tallet, hvor man må tro at de gamle lægebøgers autoritet mere var af symbolsk art end som anvendt lekture.
Da Bonde-Practica udover så meget andet også var at forstå som en bog med læge- og sundhedsråd, undrer det mig, at Tove Elisabeth Kruse ikke nævner den. Jeg kan ikke tro andet, end den er hende bekendt, så jeg formoder, det er en pædagogisk udeladelse, da den ikke som de andre er en ”ren” lægebog. Jeg vil spørge hende ad, i håb om et svar her i bloggen!

PS.
Jeg fandt frem til artiklen i ’Siden Saxo’, 2009/1 fordi jeg er gået i gang med at læse Tove Elisabeth Kruse: Helhedsvison og videnskab hos 1500-1600 tallet naturforskere. Den virker langt fra letlæst, men jeg tog den med mig fra C.A.Reitzels ophørsudsalg, fordi den lød som en bog, som kan hjælpe en til forståelse af den tid, som muliggjorde Bonde-Practicas overlevelse som folkelæsning i 300 år.

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
december 2018
M T O T F L S
« okt    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
counter for wordpress
Reklamer
%d bloggers like this: