You are currently browsing the category archive for the ‘Uncategorized’ category.

Illustration fra Bonde-Practica 1744: 'De fire årstider' .

De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744

Jeg har kendt Adam Öhlenslægers ‘Digte 1803’ i så mange år – og interesseret mig for Bonde-Practica og de fire temperamenter så mange år – men først i går gik det op for mig, at der i Digte 1803 er et digt, som falder ind her: Natur Temperamenter. Let at linke til!

I afsnittet i Bonde-Practica 1744, der hedder ”Om Menneskens Complex”, som vi vil kalde ’Om menneskernes temperamenter’ undrede det mig, at jeg kun kunne finde ti, hvor jeg mente der burde være 12. I udgaven fra 1597 er de også med alle 12. Der er siden i en udgave sket en ombrydningsfejl, som derefter i udgave efter udgave går igen, indtil 1786. Jeg reviderede derfor (i Bonde-Practica 1975) 1744 udgavens tekst i overensstemmelse med 1597. Om Menneskens Complex Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus , heed og tør. Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør. Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad. Krabben Barn er af [Maanensl Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad. Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør. Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, [en Melancolicus, kaald og tør], http://www.per-olof.dk | mailto:mail@per-olof.dk | Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ [Vægtens Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad], Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad. Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Cholericus, heed og tør. Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, [en Melancholicus, kaald og tør]. Vandmandens Barn er af Saturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad]. Fisken Barn er af Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 

Mere om dette: http://per-olof.dk/temperamenter.pdf 

Reklamer
julemærker

Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre

Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…

Tolv juledages himmerige

Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!

Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op

Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne  med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.

roen

Der står mange vejrregler i Bonde-Practica, men ikke denne: Er der mange rønnebær, bliver det en streng vinter. Men reglen er ganske almindelig i Danmark, her hentet fra Anders Uhrskov: Sagn og Tro, 1923, s.51. Så må det komme an på en prøve, om det passer!

Per-Olof Johansson: Melankoli 1956

Marie Amalie Rørbye skriver i Information 29.12.11 om ‘den meningsfulde melankoli’. Hun redegør for forhistorien for melankoli som element i humoralpatologien, læren om de fire elementer. Men det er da lidt interessant, at dette begreb kan hævdes at være en anvendelig karakteristik af en sindstilstand idag, hvor det videnskabssyn, det udspringer af, totalt er forkastet for længst. Vil man kende det syn kan man læse Bonde-Practica. I en optakt til en koncert med Carl Nielsens ‘De fire temperamenter’  skrev jeg:

“Temperamenter giver ikke på samme måde sig selv som årstiderne, og dog ved vi stadig, hvem som er koleriske, melankolske og flegmatiske. Jeg fornemmer det, som om vi ikke i samme grad er fortrolige med den sangvinske. I den lærde verden står ingenting stille. Temperamentslærens historie er overordentlig indviklet, den overlevede som psykologi langt hen i l800-tallet. Men i den enkle, næsten oprindelige form holdtes den levende i “folkedybet” af undseelige bøger som Bonde-Practica og Planetbogen. Bøger som i gentagne oplag kom fra slutningen af  1500-tallet til midten af l800-tallet. De gav på hver deres vis en version i populær form af den senmiddelalderlige verdensopfattelse, hvori læren om de fire elementer og hele astrologien endnu var fundamentet.

Titlen kunne lyde:

Den ældgamle ubedragelige Planetbog, hvori De syv Planeter tilligemed de tolv Himmeltegn, samt disses hele Indflydelse paa Menneskets Fødsel, Temperament og Sundhed meget omstændeligen beskrives og forklares.

Her kan vi om den sangvinske læse sådan her:

Den sangvinske er hastig vred, men straks god igjen, har et smukt Ansigt, skjønt, langt Haar og store Øine. Er gjerne lystig, godgjørende, og understøtter ved mange Leiligheder Armod efter Evne. Han er Elsker af Spil, Dans musik og muntre selskaber. Er spøgefuld, oprigtig, fred- sommelig og lærvillig. I Kjærlighed er han vægelsindet, og deler gjerne sit Hjerte imellem flere. Er smigrende mod andre Fruentimmer, og alvorlig mod sin Kone. Hans Ægteskab er frugtbart. Saa flygtig den Sangvinske er i sin ugifte Stand, ligesaa sparsom, flittig, huusholderisk og ferm vil han blive i Ægtestanden. Af Person er han ikke høi, men tyk og undersætsig, og opnaaer en høi Alder. Den sangvinske Fruentimmer har ligesom den sangvinske Mandsperson sin gode og onde Side, naar.man undtager, at hun af Person er mere mager, mere gjerrig end rundgivende, og noget misundelig. Hun gør meget hun siden igjen fortryder, og bliver sjelden over 60 Aar gammel. “

Måske er firedelingen af alverdens områder et folkeligt greb – fire er til at overskue – og fire årstider synes vi er oplagt – men samerne regner med otte årstider! Hvis man vælger at fastholde melankoli-begrebet, synes jeg vi med samme ret kan bruge det  flegmatiske. det sangvinske, det koleriske – og huske hvor de kommer fra!

Hvem er så hvad? Her er et bud:

Om Menneskens Complex

 Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus, heed og tør.

 Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Krabbens Barn er af Maanens Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør.

 Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Vægten Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Choleriecus, heed og tør.

 Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, en Melancho­licus, kaald og tør.

 Vandmandens Barn er af Saiturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad.

 Fiskens Barn er ar Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 [jf. Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 s.22.]

Forside til Per-Olof Johansson: Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica

Nu er det muligt at se ‘Allernyeste vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica’ i

 bladreformat…

 

Skytten i Bonde-Practica

Udvalgt til uge 48 fra Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975

bopr17441

Forsiden Bonde-Practica 1744

Fra blok-bog til blog-bog.

Kort introduktion til Bonde Practica

Per-Olof Johansson

Den første kendte danske Bonde-Practica udkom i 1597, men den første bog med denne titel udkom i Tyskland allerede i 1508. Den danske er en oversættelse af den endelige tyske redigering, som fandt sted omkring 1530. Den kan imidlertid ikke i 1597 have virket som en ny bog i Danmark. Mange af versene og mange af billederne kan genfindes på kalendere, i salmebøger og i de såkaldte planet-bøger. Planetbøgernes oprindelse skriver sig tilbage fra før bogtrykkerkunstens opfindelse. Udvalgte sider fra et håndskrift med kalendere, nemlig afsnittet med billeder af det liv, som blev ”styret” af planeterne blev omsat til træsnit og aftrykkene sat sammen i en bog, som fik navnet blok-bog. Et sådan afsnit med planeterne indgår i Bonde-Practica, deraf titlen til denne introduktion til udvalgte stykker af Bonde-Practica i en blog på nettet: Fra blok-bog til blog-bog.

I Sverige kender alle mennesker bogen Bonde-Practica. Eller har hørt om den. Læser man om vejret i en svensk avis, er det ganske almindeligt, at der henvises til den. Den er kommet i flere forskellige udgaver hele 1900-tallet igennem. I 60’erne og 70’erne udkom en udgave i over 100.000 eksemplarer. Den Bonde-Practica, som de svenske bønder stillede op som autoritet jævnsides med præsten, er en lille bog på 100 sider. Den handler om, hvordan vejret skal blive, men også om mange andre ting. Man kunne også sige, at den handler om, hvordan man skal årelade, om hvor og hvornår. Man kan også sige, det er en folkelig astrologibog. Ja hvad de har, de svenskere.

Imidlertid er den svenske Bonde-Practiea kun en amputeret udgave af den danske, tilmed dårlig oversat. Billedløs, så man har måttet lave moderne billeder til den. I Danmark kan dens levetid føres 100 år længere tilbage. Over 75 år efter sidste danske udgave var udkommet, var kendskabet til den i Danmark stadig så udbredt, at den humoristiske kalender Oldfux brugte 14 sider på en festlig parodi over den.

Hvad er det? tænker man, når man står med en Bonde-Practica i hånden. Man lader siderne passere revy. Aha! Det er noget med horoskoper, lad os nu se, jeg er født i fiskens tegn….og så er man på krogen: ”Et barn som er fød under fisken har et middelmådigt legeme og hals, et stort ansigt og får et ar eller tegn bag på. Han er gerrig og gider meget ædet og drukket, og taler meget….” .

Jeg læser horoskoper, men jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg glemmer dem lige så hurtigt igen. Mærkeligt man bliver ved, ikke sandt, de ligner jo alle sammen hinanden osv. Imidlertid, Bonde-Practicas horoskoper tilføjede en hidtil ukendt tidsdimension til læsningen med en utilsigtet, men ikke mindre effektiv komisk virkning. Bagsideteksten står på forsiden. Den fuldstændige titel på bogen lyder nemlig: Bonde-Practica eller Vejr-Bog, hvoraf man kan kende det ganske års stedsevarende forløb og vejrlig, fra år til år. Nu på ny forbedret og med mange skønne figurer beprydet.

I en tilsyneladende kaotisk blanding, bringer den så måned for måned råd om, hvad bonden skal gøre, hvilke tegn han skal give agt på osv. Både i prosa og vers, og det er måske disse vers, der mere ned noget andet gør bogen så charmerende. Hør om svaler:

Det er foruden bedrageri vist og sand,
at når svalerne flyver på vand,
og med deres vinger der udi slå,
en stor regn vi visseligen få.

Eller hør her om februar, hvis navn er FEBRUARIUS eller Blidemåned:

Jeg frygter for kuldene yderste magt,
til skoven at skove tager jeg i agt.
En foret skind-kjortel min ryg jeg nu yder,
den varmer mit legem og kulden forbyder.

Man kan forestille sig, at bogen er blevet brugt som et supplement til almanakken. Almanakkens tørre oplysninger er blevet uddybet, enten til underholdning eller faktisk brug. Indtil 1832 var den officielle almanak nemlig fyldt med astrologiske tegn om, hvordan vejret ville blive, hvornår man skulle lade sig årelade osv. Halvtreds år før havde man måttet opgive at reformere almanakken, fordi reformen medførte et katastrofalt lavt salg!

En dansk Bonde-Practica uden billeder kendes ikke. Særlig dominerende er månedsbillederne, ikke mindst fordi de i de fleste udgaver bringes to gange!. De er blevet en slags varemærke, som sammen med selve navnet ”Bonde-Practica” blev stjålet til bøger med vidt forskelligt indho1d. Selv bøger, som advarede bønderne mod at fæste lid til Bonde-Practica, måtte først lokke den sure pille ned med det søde navn!

I oplysningstiden, hvor al lærd astrologi helt var slået af marken, i hvert fald i Danmark, kunne naturligvis ingen sand ven af folket betragte Bonde-Practicaens udbredelse med ro i sindet. Skønt åreladning fortsatte til op i 1900-tallet, var de astrologiske begrundelser for at årelade forsvundet et par hundrede år før. I Holbergs komedier gøres der mange steder løjer med stjernetydere og de åreladende barberer. Som f.eks. i ”Sganarels rejse til det filosofiske land”, hvor Sganarel beder en astrologus hjælpe sig op. Astrologen svarer, som har han en Bonde-Practica ved hånden: “Det gør mig hjertelig ondt. Jeg er pligtig til at hjælpe min næste. Jeg beder alene om lidt tålmodighed, indtil jeg får efterset udi min astrologiske bog, om man udi denne måned og på denne dag i måneden må foretage sig noget af vigtighed!”

I 1797 udkom en populærvidenskabelig bog om kalenderen, som med jævne ord forsøgte at mane astrologien og horoskoperne i jorden. Den hed “Den oprigtige Almanakmand”. Den er affattet som en dialog mellem almanakmanden (folkeoplyseren) og August (almuen), hvor denne sidste ved sokratisk spørgemetode ledes fra sin tidligere, forkerte opfattelse, til den nye rigtige, “uden snurrepiberier”. Der går et lys op for August: “Ak, du gode Gud! Og hvad forestillinger gør ikke den enfoldige sig om denne række af forkortningstegn! Når altså den almindelige mand ser Krabbens Tegn i almanakken og derover siger: i dag regerer Krebsen, så betyder det slet intet andet, end at i dag ser vi månen, fra jorden af, iblandt de stjerner, som hører til det distrikt på himlen, som vi kalder Krebsen. Er det ikke så?”

Det lykkedes at reformere den officielle almanak, hvilket ikke forhindrede de privat udgivere i at køre videre med de astrologiske tegn, selv om man gav astronomiske forklaringer på konjunktion og opposition. Man tilføjede bare: ”For øvrigt har planeternes stilling indbyrdes eller til sol og måne ingen særlig betydning, hverken med hensyn til ondt vejr eller storm eller til menneskenes skæbne, eller deslige hvad fordum overtroen har fortalt.” (Flinchs almanak i 1873.) Men havde man en gammel Bonde-Practica i huset, lod sammenhængen sig stadig forstå på en anden måde.

Igen og igen blev den gamle Bonde-Practica trykt til og med 1804. Der kendes i hvert fald 20 udgaver. At det virkelig var på landet de fandtes, kan man ikke vide så meget om. Det eksemplar fra 1754, jeg er i besiddelse af, kan stedfæstes til en bondeslægt på Langeland. Det fandtes i øvrigt sammen med en mængde gamle almanakker, der bar præg af flittig brug, samt en af skillingsviser sammensyet visebog. Men man kan selvfølgelig ikke vide om bogen har tilhørt slægten al sin tid, selv om man finder det sandsynligt.

Hvad en bondemand har haft ud af at læse Bonde-Practica er en ting. Hvad kan et moderne menneske have ud af det? Ja for det første det selv samme som ved at læse det ugentlige horoskop. Men der ud over – også noget mere. Det kan være oplevelsen af det gamle sprog, noget poetisk. Eller det kan være opdagelsen af, at horoskoperne kun er et lille hjørne i en gammel tro på, hvordan verden er indrettet.

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
september 2017
M T O T F L S
« sep    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  
counter for wordpress
%d bloggers like this: