En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse. s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse.
s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

Per-Olof Johansson

Hvad et besøg på Københavns Universitet, Litteraturvidenskab gav anledning til:

Litteraturvidenskab har litteraturen som objekt – men da den også er underlagt modeluner, kan den let udvikle sig til spydspids for et bestemt syn på litteratur, hvor efter en bestemt form for litteratur kommer til at fremstå som den rette litteratur at skrive. For lige meget hvad – så må det være noget med bogstaver!

Det er ikke en videnskab jeg har beskæftiget mig med eller ved meget om. Men med en invitation til at høre om litteraturvidenskabens status just nu blev jeg alligevel nysgerrig. To nys udnævnte professorer stod for invitationen, ikke kun til fagfolk: Frederik Tygstrup og Isak Winkel Holm.

Især titlen på et indlæg ’Forsvar for de ulæste’ fra Anne Fastrup fangede min opmærksomhed, uden den var jeg næppe dukket op. Jeg beskæftiger mig meget med det emne på flere måder. Hvad mente hun: De ulæste klassikere eller nutidige forfattere? Her mine løse ender – samlet lidt sammen!

Anna Fastrups eksempler var romaner fra 1600-tallet, en tysk og fransk som med bredt vingefang tog udgangspunkt i samtiden, selvom de vist, som jeg husker, syltede handlingen ind i noget nærmest eventyragtigt med riddere. Pointen, som jeg opfattede den, var, at selv om de romaner ikke på nogen måde efter gængs kvalitetsvurdering ’litterært’ kunne vurderes højt, dog var vigtige tilskud til litteraturen ved deres udblik til samfundet, og som punkter på målestokken i forhold til den del af litteratur fra 1600-tallet, vi stadig har med os. Med digitaliseringen følger en mulighed for at ’genfinde’ den slags værker, så hendes afsluttende salut lød: Dyk ned i arkiverne!

Læs videre i PDF: Anne Fastrups forsvar for de ulæste

Københavns Universitet, Litteraturvidenskab: “Debatdagen er åben for alle og byder på en række oplæg fra danske og skandinaviske litteraturforskere om litteraturvidenskabens aktuelle udfordringer og muligheder, om nye paradigmer og forskningsspørgsmål, om litteraturvidenskabens relevans, og om strømpile for udviklingen af studiet af litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede.”

 

Reklamer
Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Per-Olof Johansson
Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netopindhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878 – vi skal bruge det lidt mere unøjagtige ’omkring 14 milliarder år’ for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom – at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for ‘kreationister’. De vil have Darwins børnelærdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske,officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet.

I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men – hvor længe havde det været en kuriositet?

Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880’erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: “Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet ‘for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig’ gennemtvang ministeriet, at dateringen komind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911.”

 

Læs videre i PDF (8 sider) : På jagt efter verdens skabelse – i almanakken.

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Så kom introduktionen til Bonde-Practica ‘Fra blok-bog til blog-bog på tryk i Nyt for Bogvenner, Tidsskrift for Forening for Boghåndværk nr. 1 2014. Med mange illustrationer.

Hvis du følger linket her, kan du få artiklen som moderne særtryk, dvs. som selvstændigt PDF.  http://per-olof.dk/Bonde-Practica_web.pdf

Hvis du vil se hele bladet, kan det ske herfra: http://www.boghaandvaerk.dk/Aktuelt.htm tryk her

Når vejrforudsigelser ikke bygger på en naturvidenskabelig metode, kalder vi dem vejrspådomme. Spådomme er ikke i høj kurs, og da der ingen videnskabelig metode var til at forudse vejret, regnede man heller ikke vejrforudsigelser for spådomme – det ansås for udsagn byggende på erfaring. For at for alvor at få etableret skellet mellem spådom og videnskab har ikke været nogen kortvarig proces, og måske pågår den stadig væk – der må vist enhver dømme ud fra sig selv! Men da Forchhammer i 1858 holder et foredrag  ved et møde i Landhusholdningsselsakbet “Om vejrforudsigelser”, er det åbenbart fortsat nødvendigt at mane spådommene i jorden, som man vil kunne læse på disse to sider af artiklen trykt i “Almeenfattelige Afhandlinger og Foredrag” udgivet 1868.

Forchhammer1

Forchhammer2

 

 

Man skulle da ikke tro, at nogen i det år 1942 skulle kunne finde på at SPÅ om vejret. Vi er i dag fortrolige med, at vejret forudsiges 4-5 dage frem – med nogen usikkerhed. Forudsigelser længere frem er selvfølgelig et element i hele klimadebatten, men det er jo en højst gennemsnitlig betragtning og ingen vil for alvorlig vove sig ud i at forudsige vejret vejret 14. – 21. februar når almanakkens redaktion slutter den 1. oktober.

‘Folkets almanak’ lader til at være udkommet under den titel 1875 – 1971 med i mange år N.C. Rom og C.A. Thyregod som udgivere. Universitetsalmanakken var efter en del debat sluppet af med vejrspådommene – til bøndernes store forargelse. Holdt Rom & Thyregod derfor fast i et afsnit med ‘Vejrspådomme’? I hvert fald er de endnu med i 1942 uden noget forbehold om, at det blot er for sjov. Forbeholdet er det gamle: “Mennesket spaar, men Gud raa’er.”  Måske har nogen afhandlet om hele rækken af ‘Folkets Almanak’ – så hører jeg gerne derom. Jeg ved de mere eller mindre litterære bidrag har været genstand for opmærksomhed, men der er mange hjørner at tale om vedrørende disse årbøger.

Forside Folkets Almanak 1942

Forside Folkets Almanak 1942

 

Vejrspådomme

Vejrspådomme for 1942 i Folkets Almanak

 

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

roen

Der står mange vejrregler i Bonde-Practica, men ikke denne: Er der mange rønnebær, bliver det en streng vinter. Men reglen er ganske almindelig i Danmark, her hentet fra Anders Uhrskov: Sagn og Tro, 1923, s.51. Så må det komme an på en prøve, om det passer!

B. Dahlerup: Julemærker 1941

B. Dahlerup i 1941

til et sæt ”18 billeder med tekst vedrørende danske juleskikke”.

Her efter Iørn Piø: Bogen om julen. 1998, s. 221.

 

Per-Olof Johansson

Hvorfor Bonde-Practica var så overset i Danmark undrede mig en del der i midt-halvfjerdserne. Især på baggrund af at Sverige slet ikke havde haft den samme berøringsangst over for fænomenet. Her var der både en videnskabelig og en populær tilgang til bogens eksistens. I Danmark var bogen udkommet næsten hundrede år før end i Sverige og den var udstyret med interessevækkende illustrationer – som de tyske versioner.

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Ved det tyske. Da Hans Ellekilde i 1942 udgiver Henrick Gerners ‘Hesiodi Dage eller Rimjstock’, som er et langt opgør med Bonde-Practica, så følger udgiveren trop. Det kan man jo ikke fortænke ham i, hvis der tænkes på den videnskabelige værdi af de på astrologien byggende råd, som Bonde-Practica videregiver, men det er et absolut fejlskøn, når henses til bogens kulturhistoriske betydning, hvilket jo kan være noget ganske andet.

Læs hele artiklen her..

Forside '1066  Tidsskrift for historie'

Forside ‘1066 Tidsskrift for historie’ nr. 1 2012

Tidsskriftet ‘1066 – Tidsskrift for historie’ har i sit nyeste nummer 1-2012 en artikel om bonden og vejret af Marie Møller Christensen.

Hun kommer ind på relationen til Bonde-Practica – og det er vismanden fra bogen som er kommet på forsiden!

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Tyge Brahes museum på Hven (eller Ven som de skriver i Sverige) så jeg forleden åreladningsmanden i stor forstørrelse, gengivet her.  Billedet genkendes fra adskillige populærastrologiske bøger, de gamle fordi der hører det til, og i nyere medtaget for at få historien med. Det er dog sjældent så kortfattet forklaret som her. Måske fortæller guiden noget mere, men guidede ture var den dag kuntil de forudbestilte grupper.

Tyge Brahes indsats i det forløb som fører frem til den nutidige opfattelse af universet, føres med denne illustration sammen med de elementer i den datidige verdensopfattelse med udgangspunkt i de fire elementer, som videnskaben siden har gjort op med.

Læs videre her: Tyge Brahe og Bonde-Practica

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
november 2018
M T O T F L S
« okt    
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
2627282930  
counter for wordpress
Reklamer
%d bloggers like this: