Når vejrforudsigelser ikke bygger på en naturvidenskabelig metode, kalder vi dem vejrspådomme. Spådomme er ikke i høj kurs, og da der ingen videnskabelig metode var til at forudse vejret, regnede man heller ikke vejrforudsigelser for spådomme – det ansås for udsagn byggende på erfaring. For at for alvor at få etableret skellet mellem spådom og videnskab har ikke været nogen kortvarig proces, og måske pågår den stadig væk – der må vist enhver dømme ud fra sig selv! Men da Forchhammer i 1858 holder et foredrag  ved et møde i Landhusholdningsselsakbet “Om vejrforudsigelser”, er det åbenbart fortsat nødvendigt at mane spådommene i jorden, som man vil kunne læse på disse to sider af artiklen trykt i “Almeenfattelige Afhandlinger og Foredrag” udgivet 1868.

Forchhammer1

Forchhammer2

 

 

Reklamer

Man skulle da ikke tro, at nogen i det år 1942 skulle kunne finde på at SPÅ om vejret. Vi er i dag fortrolige med, at vejret forudsiges 4-5 dage frem – med nogen usikkerhed. Forudsigelser længere frem er selvfølgelig et element i hele klimadebatten, men det er jo en højst gennemsnitlig betragtning og ingen vil for alvorlig vove sig ud i at forudsige vejret vejret 14. – 21. februar når almanakkens redaktion slutter den 1. oktober.

‘Folkets almanak’ lader til at være udkommet under den titel 1875 – 1971 med i mange år N.C. Rom og C.A. Thyregod som udgivere. Universitetsalmanakken var efter en del debat sluppet af med vejrspådommene – til bøndernes store forargelse. Holdt Rom & Thyregod derfor fast i et afsnit med ‘Vejrspådomme’? I hvert fald er de endnu med i 1942 uden noget forbehold om, at det blot er for sjov. Forbeholdet er det gamle: “Mennesket spaar, men Gud raa’er.”  Måske har nogen afhandlet om hele rækken af ‘Folkets Almanak’ – så hører jeg gerne derom. Jeg ved de mere eller mindre litterære bidrag har været genstand for opmærksomhed, men der er mange hjørner at tale om vedrørende disse årbøger.

Forside Folkets Almanak 1942

Forside Folkets Almanak 1942

 

Vejrspådomme

Vejrspådomme for 1942 i Folkets Almanak

 

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

roen

Der står mange vejrregler i Bonde-Practica, men ikke denne: Er der mange rønnebær, bliver det en streng vinter. Men reglen er ganske almindelig i Danmark, her hentet fra Anders Uhrskov: Sagn og Tro, 1923, s.51. Så må det komme an på en prøve, om det passer!

B. Dahlerup: Julemærker 1941

B. Dahlerup i 1941

til et sæt ”18 billeder med tekst vedrørende danske juleskikke”.

Her efter Iørn Piø: Bogen om julen. 1998, s. 221.

 

Per-Olof Johansson

Hvorfor Bonde-Practica var så overset i Danmark undrede mig en del der i midt-halvfjerdserne. Især på baggrund af at Sverige slet ikke havde haft den samme berøringsangst over for fænomenet. Her var der både en videnskabelig og en populær tilgang til bogens eksistens. I Danmark var bogen udkommet næsten hundrede år før end i Sverige og den var udstyret med interessevækkende illustrationer – som de tyske versioner.

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Ved det tyske. Da Hans Ellekilde i 1942 udgiver Henrick Gerners ‘Hesiodi Dage eller Rimjstock’, som er et langt opgør med Bonde-Practica, så følger udgiveren trop. Det kan man jo ikke fortænke ham i, hvis der tænkes på den videnskabelige værdi af de på astrologien byggende råd, som Bonde-Practica videregiver, men det er et absolut fejlskøn, når henses til bogens kulturhistoriske betydning, hvilket jo kan være noget ganske andet.

Læs hele artiklen her..

Forside '1066  Tidsskrift for historie'

Forside ‘1066 Tidsskrift for historie’ nr. 1 2012

Tidsskriftet ‘1066 – Tidsskrift for historie’ har i sit nyeste nummer 1-2012 en artikel om bonden og vejret af Marie Møller Christensen.

Hun kommer ind på relationen til Bonde-Practica – og det er vismanden fra bogen som er kommet på forsiden!

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Åreladningsmanden på Tycho Brahe-museet.foto per-olof johansson

Tyge Brahes museum på Hven (eller Ven som de skriver i Sverige) så jeg forleden åreladningsmanden i stor forstørrelse, gengivet her.  Billedet genkendes fra adskillige populærastrologiske bøger, de gamle fordi der hører det til, og i nyere medtaget for at få historien med. Det er dog sjældent så kortfattet forklaret som her. Måske fortæller guiden noget mere, men guidede ture var den dag kuntil de forudbestilte grupper.

Tyge Brahes indsats i det forløb som fører frem til den nutidige opfattelse af universet, føres med denne illustration sammen med de elementer i den datidige verdensopfattelse med udgangspunkt i de fire elementer, som videnskaben siden har gjort op med.

Læs videre her: Tyge Brahe og Bonde-Practica

Illustration fra Bonde-Practica 1744: 'De fire årstider' .

De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744

De fire temperamenter er et hjørne af teorien om verdens sammensætning af fire elementer, som nok holder længst i retning af videnskab. ’De fire årstider’ lever vi helt med i, i naturen og som musik, men anskuer ikke inddelingen som videnskab.

Astrologien blev jo tidligt anset for suspekt, men behovet for en karakteristik af menneskets personlighed har svært ved at blive opfyldt af naturvidenskaben. De fire temperamenter er hovedtyper, som kan anses for at kunne findes i mange varianter, og derfor ikke på samme måde som astrologien er kommet i konflikt med naturvidenskaben, hvis man vel at mærke kapper forbindelsen til astrologien! I Bonde-Practica er forbindelsen til astrologien stadig eksplicit.

Læs videre her:

De fire temperamenter

Citat:”Med genstande og billeder fra Medicinsk Museions rige samlinger giver udstillingen et indblik i to kropsforståelser fra medicinens historie. Udstillingen går tæt på de konkrete behandlingsmåder – brækmidler, åreladningskar, insulinsprøjter og hormonpræparater – og de forståelser af kroppen, der underbygger dem.
Man kan opleve den humorale tænkning fra antikken, der på mange måder ligner vor tids fokus på livsstil, og se hvordan kroppen som kemisk system blev analyseret frem i 1800-tallets laboratorier.” Læs videre her Medicinsk Museion
Udstillingen kan ses i museets åbningstid.
Udstillingen åbnede torsdag den 13. oktober.

Per-Olof Johansson: Melankoli 1956

Marie Amalie Rørbye skriver i Information 29.12.11 om ‘den meningsfulde melankoli’. Hun redegør for forhistorien for melankoli som element i humoralpatologien, læren om de fire elementer. Men det er da lidt interessant, at dette begreb kan hævdes at være en anvendelig karakteristik af en sindstilstand idag, hvor det videnskabssyn, det udspringer af, totalt er forkastet for længst. Vil man kende det syn kan man læse Bonde-Practica. I en optakt til en koncert med Carl Nielsens ‘De fire temperamenter’  skrev jeg:

“Temperamenter giver ikke på samme måde sig selv som årstiderne, og dog ved vi stadig, hvem som er koleriske, melankolske og flegmatiske. Jeg fornemmer det, som om vi ikke i samme grad er fortrolige med den sangvinske. I den lærde verden står ingenting stille. Temperamentslærens historie er overordentlig indviklet, den overlevede som psykologi langt hen i l800-tallet. Men i den enkle, næsten oprindelige form holdtes den levende i “folkedybet” af undseelige bøger som Bonde-Practica og Planetbogen. Bøger som i gentagne oplag kom fra slutningen af  1500-tallet til midten af l800-tallet. De gav på hver deres vis en version i populær form af den senmiddelalderlige verdensopfattelse, hvori læren om de fire elementer og hele astrologien endnu var fundamentet.

Titlen kunne lyde:

Den ældgamle ubedragelige Planetbog, hvori De syv Planeter tilligemed de tolv Himmeltegn, samt disses hele Indflydelse paa Menneskets Fødsel, Temperament og Sundhed meget omstændeligen beskrives og forklares.

Her kan vi om den sangvinske læse sådan her:

Den sangvinske er hastig vred, men straks god igjen, har et smukt Ansigt, skjønt, langt Haar og store Øine. Er gjerne lystig, godgjørende, og understøtter ved mange Leiligheder Armod efter Evne. Han er Elsker af Spil, Dans musik og muntre selskaber. Er spøgefuld, oprigtig, fred- sommelig og lærvillig. I Kjærlighed er han vægelsindet, og deler gjerne sit Hjerte imellem flere. Er smigrende mod andre Fruentimmer, og alvorlig mod sin Kone. Hans Ægteskab er frugtbart. Saa flygtig den Sangvinske er i sin ugifte Stand, ligesaa sparsom, flittig, huusholderisk og ferm vil han blive i Ægtestanden. Af Person er han ikke høi, men tyk og undersætsig, og opnaaer en høi Alder. Den sangvinske Fruentimmer har ligesom den sangvinske Mandsperson sin gode og onde Side, naar.man undtager, at hun af Person er mere mager, mere gjerrig end rundgivende, og noget misundelig. Hun gør meget hun siden igjen fortryder, og bliver sjelden over 60 Aar gammel. “

Måske er firedelingen af alverdens områder et folkeligt greb – fire er til at overskue – og fire årstider synes vi er oplagt – men samerne regner med otte årstider! Hvis man vælger at fastholde melankoli-begrebet, synes jeg vi med samme ret kan bruge det  flegmatiske. det sangvinske, det koleriske – og huske hvor de kommer fra!

Hvem er så hvad? Her er et bud:

Om Menneskens Complex

 Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus, heed og tør.

 Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Krabbens Barn er af Maanens Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør.

 Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, en Melancolicus, kaald og tør.

 Vægten Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad.

 Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad.

 Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Choleriecus, heed og tør.

 Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, en Melancho­licus, kaald og tør.

 Vandmandens Barn er af Saiturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad.

 Fiskens Barn er ar Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 [jf. Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975 s.22.]

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
juli 2018
M T O T F L S
« feb    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  
counter for wordpress
Reklamer
%d bloggers like this: