You are currently browsing the tag archive for the ‘12 juledage’ tag.

julemærker

Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre

Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…

Tolv juledages himmerige

Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!

Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op

Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne  med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.

B. Dahlerup: Julemærker 1941

B. Dahlerup i 1941

til et sæt ”18 billeder med tekst vedrørende danske juleskikke”.

Her efter Iørn Piø: Bogen om julen. 1998, s. 221.

 

Per-Olof Johansson

Hvorfor Bonde-Practica var så overset i Danmark undrede mig en del der i midt-halvfjerdserne. Især på baggrund af at Sverige slet ikke havde haft den samme berøringsangst over for fænomenet. Her var der både en videnskabelig og en populær tilgang til bogens eksistens. I Danmark var bogen udkommet næsten hundrede år før end i Sverige og den var udstyret med interessevækkende illustrationer – som de tyske versioner.

Og måske er det her, hunden ligger begravet. Ved det tyske. Da Hans Ellekilde i 1942 udgiver Henrick Gerners ‘Hesiodi Dage eller Rimjstock’, som er et langt opgør med Bonde-Practica, så følger udgiveren trop. Det kan man jo ikke fortænke ham i, hvis der tænkes på den videnskabelige værdi af de på astrologien byggende råd, som Bonde-Practica videregiver, men det er et absolut fejlskøn, når henses til bogens kulturhistoriske betydning, hvilket jo kan være noget ganske andet.

Læs hele artiklen her..

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
juli 2017
M T O T F L S
« sep    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
counter for wordpress
%d bloggers like this: