You are currently browsing the tag archive for the ‘Almanak 1833’ tag.

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744
Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744

Wormianum har fortjenstfuldt udsendt Hans Christensen Bartsker: En liden bog om allehånde sygdomme fra 1596 i 2002. Udgiver og bearbejder er Jørgen Ladefoged.

Mange års beskæftigelse med den lille bog ‘Bonde-Practica’ gør, at hele bogens emnekreds påkalder sig interesse, og derfor bliver jeg også interesseret, da jeg møder Bartsker. Nu er feltet for Bonde-Practica bredere end kun ‘sygdomme’ – men den fungerer også som en lille lægebog. Og da Bartskers bog første gang er udkommet et år før den på dansk kendte version af Bonde-Practica, er det interessant at vurdere forskelle og ligheder. Bortset fra at ‘universet’ med de fire elementer og det system som følger heraf er fælles, er lighederne ikke påfaldende. Bonde-Practica må anses for at være tænkt mere for den almene hob – i hvert fald ikke for specialister, det er jo et åbent spørgsmål, hvor mange som egentlig kunne læse. Alligevel er universets ’system’ mere grundigt fremlagt i Bonde-Practica, synes det mig. Det kunne så være, fordi det forudsætte bekendt. Bartskers bog er i høj grad hængt op på plantemedicinen, og det er det, som vejer tungest i bogen. Men jeg finder det interessant, at selv om der tales meget om åreladningens hvor og hvornår og for hvad, så er der et ’hul’ i vejledningen på dette punkt. Godt nok står der om godt eller slet udfor stjernetegnene, men ikke hvad det skal betyde, månen er ikke nævnt i den forbindelse. Der står, at åreladning ikke er godt ved nymåne med en henvisning til månens betydning for ebbe og flod. Så vidt jeg kan se, står der ikke, at spørgsmålet om godt eller slet ved stjernetegnene afgøres af, om månen står i det pågældende stjernetegn, hvilket ellers er et ret så elementært udgangspunkt i den sag, som nævnt i Bonde-Practica – og som anført i almanakken til og med 1833. ”Ingen maa lade sin Aare aabne, naar Maaneden staaer i det Tegn, som samme Ledemod tilhører.”

Bogen er tilpasset nutidsdansk, hvilket gør den yders fremkommelig. Det er både morsom og spændende læsning. Det er en stor verden at gå ombord i, som det kan ses af litteraturfortegnelsen. Der henvises bl.a. til Salernoskolens læredigt fra omkring 1100. Synd at udgiveren ikke har haft fat i den norske oversættelse af dr.med. I Reicborn-Kjennerud fra 1932: ’Helsediktet fra Salerno’, som er interessant parallellæsning.

 

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

Boganmeldelse.com

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
juli 2017
M T O T F L S
« sep    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
counter for wordpress
%d bloggers like this: