You are currently browsing the tag archive for the ‘Almanakken’ tag.

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Per-Olof Johansson
Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netopindhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878 – vi skal bruge det lidt mere unøjagtige ’omkring 14 milliarder år’ for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom – at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for ‘kreationister’. De vil have Darwins børnelærdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske,officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet.

I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men – hvor længe havde det været en kuriositet?

Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880’erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: “Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet ‘for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig’ gennemtvang ministeriet, at dateringen komind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911.”

 

Læs videre i PDF (8 sider) : På jagt efter verdens skabelse – i almanakken.

Man skulle da ikke tro, at nogen i det år 1942 skulle kunne finde på at SPÅ om vejret. Vi er i dag fortrolige med, at vejret forudsiges 4-5 dage frem – med nogen usikkerhed. Forudsigelser længere frem er selvfølgelig et element i hele klimadebatten, men det er jo en højst gennemsnitlig betragtning og ingen vil for alvorlig vove sig ud i at forudsige vejret vejret 14. – 21. februar når almanakkens redaktion slutter den 1. oktober.

‘Folkets almanak’ lader til at være udkommet under den titel 1875 – 1971 med i mange år N.C. Rom og C.A. Thyregod som udgivere. Universitetsalmanakken var efter en del debat sluppet af med vejrspådommene – til bøndernes store forargelse. Holdt Rom & Thyregod derfor fast i et afsnit med ‘Vejrspådomme’? I hvert fald er de endnu med i 1942 uden noget forbehold om, at det blot er for sjov. Forbeholdet er det gamle: “Mennesket spaar, men Gud raa’er.”  Måske har nogen afhandlet om hele rækken af ‘Folkets Almanak’ – så hører jeg gerne derom. Jeg ved de mere eller mindre litterære bidrag har været genstand for opmærksomhed, men der er mange hjørner at tale om vedrørende disse årbøger.

Forside Folkets Almanak 1942

Forside Folkets Almanak 1942

 

Vejrspådomme

Vejrspådomme for 1942 i Folkets Almanak

 

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

Kopi af billedkalender 1513, fra plakat fra Nationalmuseet

Nationalmuseet udgav engang en plakat med billedkalenderen fra 1513, både med for og bagside, således at man selv kunne lave en rekonstruktion.

Det kongelig Bibliotek har lagt en gammel evighedskalender fra 1513 på nettet http://www.kb.dk/permalink/2006/manus/765/dan

 Det er en meget flot gengivelse af kalenderen, vi her præsenteres for, vi kommer virkelig tæt på. Desværre følges den korte beskrivelse ikke af link til relevant litteratur. Her kan jeg så bidrage, i det jeg kan henvise til den artikel jeg skrev til MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang om månedsbilleder ’Middelalder og nutid’.  Artiklen kan findes på nettet, linket er http://per-olof.dk/cdt/months.htm, og særlig artiklerne af Lissa Børthy er af interesse i denne forbindelse.

 Mon ikke det er overdrevet at kalde den ’bondekalender’. Lissa Børthy jf. min litteraturliste, nøjedes med at kalde den ’billedkalender.

Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744
Aareladningsmanden fra Bonde-Practica 1744

Wormianum har fortjenstfuldt udsendt Hans Christensen Bartsker: En liden bog om allehånde sygdomme fra 1596 i 2002. Udgiver og bearbejder er Jørgen Ladefoged.

Mange års beskæftigelse med den lille bog ‘Bonde-Practica’ gør, at hele bogens emnekreds påkalder sig interesse, og derfor bliver jeg også interesseret, da jeg møder Bartsker. Nu er feltet for Bonde-Practica bredere end kun ‘sygdomme’ – men den fungerer også som en lille lægebog. Og da Bartskers bog første gang er udkommet et år før den på dansk kendte version af Bonde-Practica, er det interessant at vurdere forskelle og ligheder. Bortset fra at ‘universet’ med de fire elementer og det system som følger heraf er fælles, er lighederne ikke påfaldende. Bonde-Practica må anses for at være tænkt mere for den almene hob – i hvert fald ikke for specialister, det er jo et åbent spørgsmål, hvor mange som egentlig kunne læse. Alligevel er universets ’system’ mere grundigt fremlagt i Bonde-Practica, synes det mig. Det kunne så være, fordi det forudsætte bekendt. Bartskers bog er i høj grad hængt op på plantemedicinen, og det er det, som vejer tungest i bogen. Men jeg finder det interessant, at selv om der tales meget om åreladningens hvor og hvornår og for hvad, så er der et ’hul’ i vejledningen på dette punkt. Godt nok står der om godt eller slet udfor stjernetegnene, men ikke hvad det skal betyde, månen er ikke nævnt i den forbindelse. Der står, at åreladning ikke er godt ved nymåne med en henvisning til månens betydning for ebbe og flod. Så vidt jeg kan se, står der ikke, at spørgsmålet om godt eller slet ved stjernetegnene afgøres af, om månen står i det pågældende stjernetegn, hvilket ellers er et ret så elementært udgangspunkt i den sag, som nævnt i Bonde-Practica – og som anført i almanakken til og med 1833. ”Ingen maa lade sin Aare aabne, naar Maaneden staaer i det Tegn, som samme Ledemod tilhører.”

Bogen er tilpasset nutidsdansk, hvilket gør den yders fremkommelig. Det er både morsom og spændende læsning. Det er en stor verden at gå ombord i, som det kan ses af litteraturfortegnelsen. Der henvises bl.a. til Salernoskolens læredigt fra omkring 1100. Synd at udgiveren ikke har haft fat i den norske oversættelse af dr.med. I Reicborn-Kjennerud fra 1932: ’Helsediktet fra Salerno’, som er interessant parallellæsning.

 

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

For- og bagside, samt Mai-opslag almanakken for 1833

Boganmeldelse.com

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
marts 2017
M T W T F S S
« Sep    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
counter for wordpress
%d bloggers like this: