You are currently browsing the tag archive for the ‘Bonde-Practica’ tag.

julemærker

Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre

Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…

Tolv juledages himmerige

Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!

Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op

Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne  med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.

To udgaver af Bonde-Practica på svensk - faksimile af 1662 udgave /1976 og en populær version fra 1973, som siden kom i flere oplag og solgtes i ethvert supermarked.

Bonde-Practica i Sverige er nærmest identisk med den danske version, og endog oversat fra den danske. Den har haft en hel anden overlevelseskraft derovre. Den er blevet behandlet af videnskaben på en anden måde, og den er blevet genoptrykt i mange udgaver af mange forskellige forlag.  Jeg har vist fem-seks forskellige udgaver og derudover eksemplarer fra forskellige oplag – så det er mange. I den svenske Nationalencyklopedin NE finder man en lille artikel om bogen, søger man i den danske encyklopedi på nettet er der ingenting at hente der!

Den svenske Nationalencyklopedin lover at linke til denne blog, hvis jeg linker til deres bidrag – og det være hermed gjort!

NE har det gode, at man henviser til yderligere læsning, i dette tilfælde forordet til forlaget Fabels udgave af Bondepraktikan. Illustrationen her er to af de svenske udgaver: Fabels version fra 1973 som kom i mange oplag. Dens forord er af den svenske folkemindeforsker Sigfied Svensson,men han har pointeret overfor mig, at han ikke har stået for udgivelsen! Den anden er en facsimile af den ældste svenske udgave fra 1662 – her versionen fra 1976, første gang udsendt 1901.

Bonde-Practic som dobbeltudgivelse 1975

1975 udgav jeg en facisimileudgave samt et kommentarbind med Bonde-Practica. Bøgerne udsendtes som privattryk fra Fihl Jensens Bogtrykkeri og Dansk Kliché Fabrik. Iørn Piø på Dansk Folkemindesamling bistod som konsulent og bogen forhandledes gennem Foreningen Danmarks Folkeminder og er nu udsolgt. På denne blog vil man kunne læse et lille udvalg af teksten, i en periode fra uge 7 2009 og et år frem satte jeg et indlæg ind hver mandag.
Vil du læse mere, følg da mine links.
I en længere periode har jeg ikke sat nye indlæg i bloggen, derfor denne gentagelse af ‘About’ – da man eller kommer ret abrupt ind på siden! Det vil være en god ide at starte med artiklen ‘Fra blokbog til blogbog’

I Syddansk Universitetsbibliotek

http://alvis-bib.sdu.dk/uhtbin/cgisirsi/c20w4skSsu/SDUB-O/7160099/60/81/X

søgte jeg på Bonde-Practica og mødte her noget, jeg ikke før havde mødt:
Erik Menweds / Barnelærdom./ En liden fornøyelig bog,/med fliid sammenskreffwen/oc udi trycken befordret / af / Senioribus. / / En liden / Bonde=Practica / eller / Tids=Miisere,/ sammenskreffwen dend gemeene hob/til Opljusning wed Danehoffet

Ups! det lyder da sjovt – det er nok en skillingsviseparodi og en Bonde-Practica-parodi – men da den seneste Bonde-Practica var udgivet o. 1800 er det da sjovt, at man kan blive ved med at bruge den!

Prentet hos S. Trier./ København 1873 Sider: 8 strofer, 4 vers. Med prosa mellem stroferne

Eks.info: 1 eks. tilgængeligt i SDU – Odense.
HoldingsBeholdninger SDU – Odense  Eks.  Materiale  Samling 
OUB-652  1  Udlånes ikke 

Projekt Visecenter. Skillingsvise  
 Beskrivelse: 8 strofer, 4 vers. Med prosa mellem stroferne Note: Sammen med: Nogle skjønne almindelige Gildesregler; og: Dette er dend gamle Katechismus, saaledis som de rigtige gamble Katechismusfolck eenfoldeligen haffwe at foreholde deris Børn dend; og: En artig Krønike om et lidet lykkeligt Eventyr, som i dette Aar begegnede høyædle Hr. Lars Bjørnback, Ludimagister og Kanike udi den Stad Viby.

Da den ikke udlånes og da den ikke kendes på KB, er det noget som skal opsøges ved besøg i Odense!

Opslag i Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog Trykt år 1975 med foto af sidste side i Bonde-Practica 1597

Bonde Practica 1597 er nu tilgængelig på  Early European Books  ifølge et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek om at digitalisere alle trykte danske bøger før 1600. Her kan du gå direkte til sidste side  f.eks.

Da jeg i begyndelsen af 1970’erne fik interesse for Bonde-Practica gik turen til København og de første gange havde jeg faktisk eksemplaret fra 1597 i hånden. Siden blev det til mikrofilm, men det var jo också bra. Men jeg havde da ingen forestilling om, at jeg en dag ville kunne sidde herhjemme ved pc’eren og bladre mig igennem en langt bedre version end mikrofilmens. Og det endskønt jeg da i bogen om Bonde-Practica 1975 s. 79  fik anført, at “En side  af et katalog i Det Kongelige Biblioteks danske samling tyder på, at i EDB-alderen er der atter et slag, som skal slås, hvis ikke uerstattelige kulturelle værdier skal forputte sig i et nu forældet system”.

Forsiden til ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’

I min artikel  ’Åreladning og Bonde-Practica’ i Nordnytt nr. 6 1979, har jeg på s. 51 skrevet, at det var en kendsgerning, at kirken forbød dissektion af mennesker og dermed forhindrede en tidligere afsløring af misforståelserne af hjertet og kredsløbet.

I Morten Fink-Jensens bog fra 2004: ’Fornuften under troens lydighed. Naturfilosofi, medicin og teologi i Danmark 1536 – 1636’ kan jeg imidlertid læse på s. 337, at jeg her videreformidler en populær fejltagelse. Hvad det nu var, som gjorde det vanskeligt at slippe af med misforståelserne omkring hjertet og kredsløbet, så var det ikke fordi der lå et kirkeligt forbud mod dissektion.

Da jeg gik meget op i Edv. Gotfredsen: Medicinens historie, kan jeg i dag godt se, at der redegøres for dissektioner i 15-1600 tallet og spekulere på, hvor jeg har hentet min opfattelse. Nu har jeg ikke sat årstal på, så det er ikke så enkelt at afdække. Det, jeg selv fandt var afgørende detaljer, har jeg sat noter ved, men ikke til denne ’kendsgerning’, selvom det kunne være interessant at vide!

Det som står tilbage er så, hvorfor dissektionerne ikke tidligere formåede at gøre op med de galenske misforståelser.

 Morten Fink-Jensens bog er en bog, som kan beskæftige en i lang tid, når man er optaget af den periode. Bogen er et opgør med misforståelser på mange områder, så jeg er føler mig ikke alene. Vi ved godt, at der begås fejl, og det er godt at få fejlene rettet. Hvad enten vi nu er amatører som jeg eller mere lærde, – f.eks. kalder han mig ‘Johansen’ . Det pågældende nummer af  Nordnytt kaldte mig ‘Johanson’ – hvilket læseren nok kunne tage højde for ved at læse litteraturhenvisningerne. Værre var, at redaktionen havde så lidt styr på de krøllede bogstaver, at nummerets tema ’Folkemedicin’ på forsiden blev til ’Jolkemedicin’!

Hellige tre konger. Vævning af Arne Bernhard Johansson 1986. Foto: © poj

Tolv juledages himmerige

Fra kristendom til julelege og vejrregler.

Kronik Frederiksborg Amts Avis 6. januar 2010

Per-Olof Johansson

Med hellig tre kongers aften slutter, hvad vi kalder ’de tolv juledage’. Julens lange historie kan gøre det svært at fokusere på et emne med overskriften ’tolv juledage’, hvis man ikke skal vikles ind i at fortælle hele historien engang til, men dette er et forsøg i genren. Læs videre her

Sidste udvalg fra Per-Olof Johansson: Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1975


For årets sidste uge har jeg valgt forudsigelsen om det kommende års vejr ud fra, på hvilken ugedag juledag falder. Jeg har valgt lørdag for at se fremad, her hvor mit udvalg slutter, for juledag falder i år 2010 på en lørdag!
Som den første regel om forudsigelse af det års vejr, har Bonde-Practica denne regel:
‘Du skal Jule-Nat og Jule Dag besee,
Med deres Veyrligt, Frost , Regn eller Snee,
De 12 Dage og Nætter skulle ikke forglemt være,
Af hvilke du det gandske AarsLøb skal lære,’

hvilket betyder, at vejret den første juledag ville svare til vejret i Januar og så fremdeles 2. juledag svare til februars vejr osv.

Det forklares en detail længere fremme og slutter: ‘Saa lærer de gamle Viise i denne Sag’. Underforstået: Det er ikke bondens egne gamle regler, men regler overleveret fra antikken, flyttet lidt rundt fra den romerske kalender til den kristne – og dermed landet i ‘de tolv juledage’, en hel videnskab at gå ombord i!

I det kommende år vil jeg sætte nye indlæg i denne blot efter behov, men eller ser meningen, at man i den aktuelle uge kan gå ind her og kigge ned i den gamle brønd og se, om der er et ord, en inspiration at hente. God jagt og godt nytår!

Titelblad ISBN 91-7810-404-1


Kongelige Biblioteks udstilling:
Fra støv til guld. Afsnittet ‘Verden Indeni’
rummer flere ting af interesse for
interesserede i Bonde-Practica
bl.a. udvalgte sider fra Christiern Pedersen: Om Urtevand fra 1534
og fra Niels Michelszøn Aalborg: Medicin, Eller Læge-Boog. 1638.

‘Om Urtevand’ findes iøvrigt i en faksimileudgivelse fra Malmø (jf. her viste titelblad) med en 15 sider lang efterskrift.

Måske siger det meget om samfundet, at en overskrift godt kan lyde ‘FCK i krise’ og forudsætte, at alle ved, hvad FCK står for, men hvis det er Det Kongelige Bibliotek, kommer der til at stå ‘Bibliotek i krise’ – det forventes ikke at almenheden ved, hvad KB står for!

 

 Dette er næstsidste ugebidrag. Siden vil der kun lejlighedvis komme indlæg her,når der evt kommer nye oplysninger, ny viden. Ellers er meningen, at man skal kunne vende tilbage her til uge efter uge, år efter år.

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
marts 2017
M T W T F S S
« Sep    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031  
counter for wordpress
%d bloggers like this: