Mosegaarden i Værløse, ét lokalhistorisk museum for Furesø Kommune
I Frilandsmuseets huse og lignende gamle huse på lokale museer vil man på en bjælke i loftet se 12 kridtcirkler med lidt symboler. Således også på Mosegaarden i Værløse, ét lokalhistorisk museum for Furesø Kommune. Hvor udbredt denne skik var, ved vi ikke, men her er, hvad det handler om: Man tegnede en cirkel for hver dag i de 12 juledage, og en signatur for dagens vejr gav svar på vejret de kommende 12 måneder. De har ofte navn af julemærker! Reglen finder man i bogen ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’, som i Danmark udkom i 19 oplag fra 1597-1860. Oprindelsen til optegnelsen af reglen tilskriver man den engelske kirkefader Beda fra 700-tallet, hvorfra den fra håndskrifter er vandret videre til trykte bøger. Om man i Danmark kendte til traditionen før Bonde-Practica har jeg mine private tvivl om.
Jeg har primært en svensk læser i tankerne, da jeg skriver dette. Jeg fandt engang i 70’erne en dansk Bonde-Practica. Det blev til et livs besættelse, som jeg har fortalt om i Biblis. Så troede jeg, det var slut, men det bestemmer man åbenbart ikke selv. Jeg går nemlig også op i Frederiksborg Slot og har gjort siden barndommen. Når der var svenske gæster på besøg, skulle de naturligvis se det nærliggende Frederiksborg Slot, så interessen startede tidligt med at klippe billeder ud af et gammelt katalog. Den danske Bonde-Practica var lige fra starten i 1597 illustreret, hvilket fortsatte de følgende atten udgaver igennem til den sidste 1804. Igennem tiden gik jeg mest op i månedsbillederne, men en dag står jeg og ser på det såkaldte marmorgalleri på Frederiksborg slot. Det er den ene langside i den indre slotsgård, som er udsmykket med en mængde skulpturer med antikt motivt. Opstillingen kan jeg ikke gennemskue, men flere af figurerne genkender jeg fra Bonde-Practicas tegninger af de syv planeter.Den udbredte populærastrologi, kendt fra Bonde-Practica, formidlede forestillinger om de syv planeter i billedform og daglig brug. Disse fremstillinger svarer i høj grad til Marmorgalleriets planetfigurer og bidrager til at forklare deres samtidige betydning.Galleriets mandshøje skulpturer med Saturn, Jupiter, Mars, Venus og Mercurius samt månen/Luna og solen repræsenterer de syv planeter, der efter datidens verdensbillede styrede himmelrummets mekanik og menneskenes natur. Men da også andre figurer indgår, fortoner astrologiskemaet sig i fortolkningen af opstillingen.Hvor traditionel kunsthistorie primært har tolket disse figurer samlet ud fra en elitær, europæisk renæssanceramme – som en kongelig magtdemonstration og klassisk dannelse, vil jeg pege på, at dette billedsprog næppe var fremmed for den brede befolkning. Tværtimod talte slottets planetfigurer og Neptunfontænens løver direkte ind i det samme astrologiske program, som datidens folkebog, ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’, formidlede. Og planeterne var jo kendt stof fra almanakken.Bonde-Practica som i Danamrk cirkulerede i talrige illustrerede udgaver fra slutningen af 1500-tallet og helt frem til begyndelsen af 1800-tallet, introducerede netop populærastrologi og horoskoper baseret på de samme planetguder, som stod på marmorgalleriet. Visse varianter af bogen hed ligefrem Planetbog. Når den jævne læser, bonde eller ej læste om, hvordan et barn af “Saturni Natur” blev melankolsk og tørt, eller et barn under Mars blev kolerisk og stridbart, var teksterne ledsaget af grove træsnit af planeterne. Disse folkelige fremstillinger svarer ikonografisk i høj grad til de prægtige sandstensfigurer, som kongen lod opstille på Marmorgalleriet.Det lyder måske oplagt i Sverige, men Bonde-Practica betragtes på en helt anden måde i Danmark end i Sverige. I Danmark tillægges den kun betydning som tryksag, ikke som bog med indflydelse. Den kom i mange oplag, men det betvivles at nogen læste den. Jeg læser den som en polpularisering af læren om de fire elementer og af betydning som et tillæg til almanakken, som dog ingen benægter betydningen af.Men stillet over for Marmorgalleriet indser jeg altså, at almue og overklassens verdensbillede på dette punkt er fælles. Jeg synes dette er en vigtig indsigt, som jeg ikke ser andre har dyrket.Jeg har netop købt en LP med Wilhelm Sundman Sääf, som synger Bellman, og genvakt min interesse for Bellmann. Det verdensbillede som Bellman ruller op er jo som bekendt fyldt med antikken. Jamen det er jo ikke ham, der formidler den verden, det er ham der udnytter, at det er en velkendt verden for høj og lav endnu på dette tidspunkt i historien. Her har jeg beskæftiget mig med Bellman i mange år, uden at indse, at sådan hænger det sammen. Jeg Googler lidt og forstår, at denne sammenhæng har Sverige beskæftiget sig med i mange år. For mig som dansker er det en nyhed, at jeg kan koble Bondepraktikan, som bogen hedder i Sverige, til baggrunden for Bellmans tekster. I 1800-tallets romantik kommer nordisk mythologi og historie til at spille en større og større rolle, og måske derfor har vi glemt, at antikkens billedverden ikke bare var overklassens, men hele samfundets i århundrederne før. Da Danmark tager Bellman til sig, er denne baggrund gået i glemmebogen. Jeg kendte Danmarks Bellman-kender Søren Sørensen i mange år, da vi mødtes i bestyrelsen for Dansk-Svensk Forfatterselskab. Han vidste da godt, at jeg gik op i Bonde-Practica, som jeg havde udgivet som faksimile og bog om i 1975, men at der kunne være en forbindelse mellem den og Bellman kom aldrig på tale. Lad dette være et dagbogsblad om en for mig stor opdagelse. Om det bliver til mere må tiden vise
Fra Per-Olof Johansson: Allernyeste Vejledning for den heldige finder af en Bonde-Practica eller annonteret bibliografi. 2008 24 sider ISBN 87-985452-8-0 http://per-olof.dk/vejled.pdf
Kongevåbnet er i 2024 blevet fornyet og denne fornyelse viser igen dets betydning som politisk statement. Et tidligere konfliktpunkt, nemlig de svenske tre kroner, er nu forsvundet, mens våbnene for Grønland og Færøerne er blevet markeret selvstændigt. https://www.kongehuset.dk/nyheder/fastsaettelse-af-nyt-kongevaaben
Det var Bonde-Practica, som fik mig til at interessere mig for rigsvåbenet, i særdeleshed kongevåbnet. Christian II var bevidst om betydningen af at bruge billeder, og det smittede af på de udgivelser, Christian Pedersen stod for. I en serie månedsbilleder nok tænkt til at indgå i salmebogen 1533, indgår de våbenskjolde fra kongevåbnet som ses på Lucas Cranachs portræt af Christian II i Nye Testamente 1524. Nogle få kendes som vignetter, men i salmebogen 1553 optræder hele serien. Hvor det i 1533 kunne være kontroversielt at bruge Christian IIs våbenskjolde, så har den debat været glemt i 1553. I 1597 optræder serien i den første kendte udgave af den danske version af Bonde-Practica, og genfindes i de mange følgende udgaver til slutningen af 1700-tallet.
Den figur af Venus, som er ved at blive genskabt på Frederiksborg • Nationalhistorisk Museum har et æble i hånden. Google kunne ikke lige svare, så jeg spurgte ChatbotAI og fik dette svar.
“Skulpturer af Venus med et æble i hånden refererer ofte til en fortælling fra den græske og romerske mytologi. I denne myte vælger Venus, der er gudinden for skønhed og kærlighed, at modtage et gyldent æble som belønning for at være den smukkeste gudinde. Dette æble er et symbol på Eris, gudinden for uenighed og strid, og historien fortæller, hvordan dette æble førte til Trojansk krig. Motivet med Venus og æblet symboliserer skønhed, konkurrence og de komplekse interpersonelle dynamikker i den klassiske græsk-romerske mytologi.,” Det som dernæst undrer mig er, at Venus i #bondepractica holder et brændende hjerte i hånden. Hvilken historie dækker det over, og er Bonde-Practica alene om den version?”
Det undrede mig, så jeg spurgte igen
“Tak for at præcisere konteksten for dit spørgsmål.
Motivet med Venus, der holder et brændende hjerte i hånden, er ikke kun at finde i Bonde-Practica. Det er et motiv, der har rødder i den kristne tradition og symbolik.
I den kristne ikonografi, hvor Venus bliver associeret med jomfru Maria, kan hjertet symbolisere Marias kærlighed, medlidenhed og omsorg. Det brændende hjerte henviser ofte til hendes lidenskabelige kærlighed til Gud og menneskene.
Så i denne kontekst repræsenterer Venus/Maria ikke kun den klassiske skønhedsgudinde, men også den fromme, gudhengivne kvinde hvis hjerte brænder af religiøs hengivenhed. Dette kristne symbolsprog blev undertiden integreret i middelalderlige og renæssance-fremstillinger af Venus/Maria.
Så selvom motivet med Venus og det brændende hjerte er ualmindeligt, har det rødder i en bredere kristen billedtradition, hvor den klassiske skønhedsgudinde forenes med den kristne gudsmoder-figur. Bonde-Practica er et eksempel på, at dette motiv også fandt vej ind i folkelig billedkunst og litteratur.”
Jeg kan jo ikke stå inde for svaret, da der ikke henvises til kilder, men det lyder tro værdigt, men hvem ved måske digter Chatbotten her..
Grunden til at det er værd at tale om Bonde-Practica/Bondepraktikan i dag er at den på populær vis afspejler tidens videnskabssyn før naturvidenskaben, f.eks. lægevidenskaben kaldet humoralpatologi p.g.a. den ældre lægevidenskabs teori at (forstyrrelser i) legemsvæskernes blanding var bestemmende for menneskers fysiske og psykiske tilstand. Alting deltes op ud fra ‘De fire elementer’, hvad enten det var lægevidenskab eller vejr og vind osv.
Jeg prøvede forleden i Sverige at redegøre for identiteten mellem dansk og svensk version. Kun få variationer, den svenske stort set oversat fra dansk, men uden det danske billedmateriale. Lykkedes vist ikke så godt. Forskellen de to lande imellem bemærkelsesværdig, endnu den dag i dag udgives den i Sverige, i nyere tid i Danmark kun en enkelt udgave i beskedent oplag. Men bogen er altså den samme næsten ord til andet.
kommer Minik Rosing til sidst ind på Stensens forhold til kirkens opfattelse af tidspunktet for verdens skabelse. Det lyder nemlig som en logisk konsekvens af hans opdagelser, at verden måtte være mere end 6000 år gammel, hvilket ellers var den gængse opfattelse. Rosing mener ikke, at han har forholdt sig til spørgsmålet, han har i hvert fald ikke skrevet om det.
I kraft af min interesse for almanakker, affødt af min interesse for Bonde-Practica, prøvede jeg engang at komme til bunds i spørgsmålet om, hvordan og hvorfor det var så sent som 1911, at det var sidste gang den officielle almanak bragte oplysningen om tidspunktet for verdens skabelse. Jeg nævner ikke Niels Stensen i den artikel, og det lader altså til at være med god grund!
På min bror Stig F. Johanssons hjemmeside står meget jeg ikke begriber. Også om krystaller, hvis Rosings foredrag havde givet interesse for det emne, fortæller Stig interessante ting. Men hvad Stig siger om universet, kan være relevant her, så derfor dette citat:
“En kosmologi: “Universets irreversible udvidelse. 9 kapitler om universets udvidelse baseret på R = c*t og M = c^2*R/2G.” Revideret, juni 2004.
I 1987 var der hver måned en ny papirspose i Irma-butikkerne, som fortalte ‘Tidens kulturhistorie’ i ord og billeder, et avanceret tiltag af en supermarkedskæde.
Serien startede December 1986 i anledning af Irmas 100 år og byggede på skoleinspektør og kunsthistoriker Mogens Eilertsens bog ‘Alle tiders bog’.
Dem samlede jeg selvfølgelig på, da den brugte månedsbilleder og andre illustrationer fra den af mig i 1975 genudgivne ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ fra 1744.
Bonde-Practica 
Nye kommentarer