Ni skjolde fra Christian IIs våben var med i månedsbillederne i Bonde-Practica 1597. Disse tre faldt siden ud og blev erstattet med billeder uden skjold. Øverst: Marts, Norge. I midten: Juni, Venderland Nederst: Juli, Sønderjylland.
Reklamer
Svenske versioner af Bonde-Practica
Mine svenske versioner af Bonde-Practica
Jesper Theilgaard har netop udgivet en ny bog ‘Varsler og myter om vejret’. I den historiske indledning finder han ingen anledning til at nævne de 20 udgaver af ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ som udkom i Danmark fra 1597 til 1804 og som jeg i 1975 udgav som en kommentarbog med facsimile af udgaven 1744. Så vidt jeg husker, havde han den med i den forrige udgave-
Dette er karakteristisk for Danmark i modsætning til Sverige. I Sverige ville det være umuligt at undlade at nævne bondpraktikan i en sådan sammenhæng! Her kan jeg præsentere et antal af de svenske udgaver af bogen, som er udkommet bare på denne side af år 1900! Der findes flere. for en enkelt af udgaverne gælder det, at den er kommet i et oplag på over 100.000! Min udgivelse er da i Danmark blevet brugt at henvise til af nogle, andre har misbrugt mig, ved kun at henvise til fancismile-udgaven 1744 og ikke medtage mit kommentarbind. Min artikel ‘På opdagelse med Bonde-Practica’ måtte jeg karakteristisk nok til Sverige for at få trykt i Kungliga bibliotekets vänförenings tidsskrift ‘Biblis 80’. s. 58-63. (Det Kongelige Biblioteks tidsskrift Magasin, som først ville trykke og så alligevel ikke, er siden nedlagt!)
Hvis en udgiver melder sig, så har jeg materiale klar til en ny udgivelse uden frakturskriften.
I forbindelse med generalforsamlingen i Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune 27.2.2018 kl. 19.30 holder jeg et lille foredrag om Bonde-Practica og fremviser fundet, som var min igangsætter for mange år siden..
Forklaring til billedet: Se nederst i indlæg
Christian II og Bonde-Practica
Bonde-Practica har betydning i vor kulturhistorie, som et gennem 200, måske 300 år levende levn fra før naturvidenskaberne slog igennem. Det er et kulturgods, som Danmark har fælles med en stor del af Europa.
I Danmark bærer bogen et budskab mere med sig, nemlig en rest af Christian II’s billedpolitik. For skønt vi endnu ikke kender alle detaljerne i seriens oprindelse, forstår vi nu, at månedsbilledserien i bogen som den fremstår fra 1597 og frem har sin oprindelse i den billedpolitik. Der er spor bagud til Salmebogen 1553 og til løs brug som vignetmaterie tilbage til 1539 – men så taber vi sporet, fordi der er tryksager, som må være gået tabt. Det er en af de røde tråde i min artikel På opdagelse med Bonde-Practica, som nu kan læse i det svenske kulturtidsskrift Biblis 80.
Helt fra starten af min beskæftigelse med Bonde-Practica i begyndelsen af 70’erne, forstod jeg, at månedsbillederne med deres våbenskjolde havde rod i Christian II’s tid – men jeg kunne naturligvis ikke sætte dem ind i den rette helhed, som udstillingen på Statens Museum for Kunst i 2017 om Christian II’s billedpolitik gav mig adgang til.
Jeg har gennem årene følt mig ret alene i Danmark med min interesse for Bonde-Practica, men nu ser jeg pludselig at den, skønt ganske lille i sammenhængen, indgår i noget større på dansk grund.
At udstillingen kom i stand på Statens Museum for kunst og resulterede i en fornem udgivelse, fatter jeg næsten ikke som mulighed for et så specielt emne. Indfaldsvinklen er indlysende efterfølgende, men jeg tænker på alle de instanser og personer, der skulle overbevises. Jeg kunne godt tænke mig at læse den roman om alle de små ting, som gjorde det muligt!
Per-Olof Johansson
Billedet:
Collage baggrund:Forside
Hanne Kolind Poulsen et al:
Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik.
SMK 2017.
Udgivet i forbindelse med udstillingen på
Statens Museum for Kunst 15.6. – 10.9.2017
med indfældet:
Christian II’s portræt af
Lucas Cranach den ældre fra 1523 i
Christian II’s Nye Testamente 1524
Samt månedsbillede for januar fra hhv
Dommernes Bog 1539
med januar-månedsbillede.
(efter Molde, Bertil og Volmer Rosenkilde 1950).
Bonde-Practica 1597. Det Kongelige Bibliotek, København
Bonde-Practica 1744 Det Kongelige Bibliotek, København
Christian II og Bonde-Practica som PDF til udskrift
Min artikel om På opdagelse med Bonde-Practica kan nu læses på tryk, nemlig i det svenske tidsskrift Biblis, i nummeret Biblis 80. Der står naturligvis mange andre gode artikler, men her synes jeg opslaget med Bonde-Practica bør vises! Om tidsskriftet iøvrigt henvises til tidsskriftets hjemmeside og facebooksiden .
De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744
Jeg har kendt Adam Öhlenslægers ‘Digte 1803’ i så mange år – og interesseret mig for Bonde-Practica og de fire temperamenter så mange år – men først i går gik det op for mig, at der i Digte 1803 er et digt, som falder ind her: Natur Temperamenter. Let at linke til!
I afsnittet i Bonde-Practica 1744, der hedder ”Om Menneskens Complex”, som vi vil kalde ’Om menneskernes temperamenter’ undrede det mig, at jeg kun kunne finde ti, hvor jeg mente der burde være 12. I udgaven fra 1597 er de også med alle 12. Der er siden i en udgave sket en ombrydningsfejl, som derefter i udgave efter udgave går igen, indtil 1786. Jeg reviderede derfor (i Bonde-Practica 1975) 1744 udgavens tekst i overensstemmelse med 1597. Om Menneskens Complex Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus , heed og tør. Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør. Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad. Krabben Barn er af [Maanensl Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad. Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør. Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, [en Melancolicus, kaald og tør], http://www.per-olof.dk | mailto:mail@per-olof.dk | Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ [Vægtens Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad], Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad. Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Cholericus, heed og tør. Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, [en Melancholicus, kaald og tør]. Vandmandens Barn er af Saturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad]. Fisken Barn er af Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.
Mere om dette: http://per-olof.dk/temperamenter.pdf
Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre
Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…
Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!
Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op
Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.
Da jeg startede denne blog i februar 2009 fik jeg vist ikke afsluttet året med at bringe teksten om januar – men i hvert fald kommer den her, fordi Nationalmuseet just har sat et profilbillede på facebook, der skal illustrere, hvorfor januar en gang kaldtes Glugmåned: Gluggen fra Frilandsmuseet og Brede Værk, gården fra Sdr. Sejerslev
Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744
Astrologien må med:
Månedsbillede for april i Bonde-Practica 1744
Bonde-Practica er bl.a. karakteriseret ved sin to gange gentagne serie af månedsbilleder.
Det kan man læse om i min artikel: ‘Middelalders og nutids måneder’
fra Det Kongelige Biblioeks tidsskrift MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang. Også at læse her http://per-olof.dk/cdt/months.htm
På en tur til Gotland gik vi desværre glib af at se månedsbilledserie i Gothem Kirke.
Så må man indtil videre klare sig med gengivelser på internettet: http://www.guteinfo.com/?id=3113
En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse.
s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”
Per-Olof Johansson
Hvad et besøg på Københavns Universitet, Litteraturvidenskab gav anledning til:
Litteraturvidenskab har litteraturen som objekt – men da den også er underlagt modeluner, kan den let udvikle sig til spydspids for et bestemt syn på litteratur, hvor efter en bestemt form for litteratur kommer til at fremstå som den rette litteratur at skrive. For lige meget hvad – så må det være noget med bogstaver!
Det er ikke en videnskab jeg har beskæftiget mig med eller ved meget om. Men med en invitation til at høre om litteraturvidenskabens status just nu blev jeg alligevel nysgerrig. To nys udnævnte professorer stod for invitationen, ikke kun til fagfolk: Frederik Tygstrup og Isak Winkel Holm.
Især titlen på et indlæg ’Forsvar for de ulæste’ fra Anne Fastrup fangede min opmærksomhed, uden den var jeg næppe dukket op. Jeg beskæftiger mig meget med det emne på flere måder. Hvad mente hun: De ulæste klassikere eller nutidige forfattere? Her mine løse ender – samlet lidt sammen!
Anna Fastrups eksempler var romaner fra 1600-tallet, en tysk og fransk som med bredt vingefang tog udgangspunkt i samtiden, selvom de vist, som jeg husker, syltede handlingen ind i noget nærmest eventyragtigt med riddere. Pointen, som jeg opfattede den, var, at selv om de romaner ikke på nogen måde efter gængs kvalitetsvurdering ’litterært’ kunne vurderes højt, dog var vigtige tilskud til litteraturen ved deres udblik til samfundet, og som punkter på målestokken i forhold til den del af litteratur fra 1600-tallet, vi stadig har med os. Med digitaliseringen følger en mulighed for at ’genfinde’ den slags værker, så hendes afsluttende salut lød: Dyk ned i arkiverne!
Læs videre i PDF: Anne Fastrups forsvar for de ulæste
Københavns Universitet, Litteraturvidenskab: “Debatdagen er åben for alle og byder på en række oplæg fra danske og skandinaviske litteraturforskere om litteraturvidenskabens aktuelle udfordringer og muligheder, om nye paradigmer og forskningsspørgsmål, om litteraturvidenskabens relevans, og om strømpile for udviklingen af studiet af litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede.”
Nye kommentarer