Illustration fra Bonde-Practica 1744: 'De fire årstider' .

De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744

Jeg har kendt Adam Öhlenslægers ‘Digte 1803’ i så mange år – og interesseret mig for Bonde-Practica og de fire temperamenter så mange år – men først i går gik det op for mig, at der i Digte 1803 er et digt, som falder ind her: Natur Temperamenter. Let at linke til!

I afsnittet i Bonde-Practica 1744, der hedder ”Om Menneskens Complex”, som vi vil kalde ’Om menneskernes temperamenter’ undrede det mig, at jeg kun kunne finde ti, hvor jeg mente der burde være 12. I udgaven fra 1597 er de også med alle 12. Der er siden i en udgave sket en ombrydningsfejl, som derefter i udgave efter udgave går igen, indtil 1786. Jeg reviderede derfor (i Bonde-Practica 1975) 1744 udgavens tekst i overensstemmelse med 1597. Om Menneskens Complex Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus , heed og tør. Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør. Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad. Krabben Barn er af [Maanensl Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad. Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør. Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, [en Melancolicus, kaald og tør], http://www.per-olof.dk | mailto:mail@per-olof.dk | Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ [Vægtens Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad], Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad. Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Cholericus, heed og tør. Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, [en Melancholicus, kaald og tør]. Vandmandens Barn er af Saturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad]. Fisken Barn er af Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 

Mere om dette: http://per-olof.dk/temperamenter.pdf 

julemærker

Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre

Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…

Tolv juledages himmerige

Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!

Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op

Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne  med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.

Da jeg startede denne blog i februar 2009 fik jeg vist ikke afsluttet året med at bringe teksten om januar – men i hvert fald kommer den her, fordi Nationalmuseet just har sat et profilbillede på facebook, der skal illustrere, hvorfor januar en gang kaldtes Glugmåned: Gluggen fra Frilandsmuseet og Brede Værk, gården fra Sdr. Sejerslev

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

 

 

 

uge1

 

Astrologien må med:

Uge52

 

 

April

Månedsbillede for april i Bonde-Practica 1744

Bonde-Practica er bl.a. karakteriseret ved sin to gange gentagne serie af månedsbilleder.

Det kan man læse om i min artikel: ‘Middelalders og nutids måneder’

fra Det Kongelige Biblioeks tidsskrift MAGASIN nr. 2, september 1999, 14 årgang. Også at læse her http://per-olof.dk/cdt/months.htm

På en tur til Gotland gik vi desværre glib af at se månedsbilledserie i Gothem Kirke.

Så må man indtil videre klare sig med gengivelser på internettet: http://www.guteinfo.com/?id=3113

 

 

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse. s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

En ulæst bog: Illustration til en meta-Bonde-Practica som en del af handlingen i Carl Gottlob Rafn: Nød- og Hjelpe-Bog for Bondestanden etc. Kjøbenhavn 1800. Oversat fra tysk af Laurids Hasse.
s. 417: ”Denne ny Bondepraktika gik nu om i Byen fra Huus til Huus, og enhver, som kunde læse, læste med Fornøjelse deri; Børnene lærte og de fleste af Historierne deri, og kunde dem næsten udenad; ….”

Per-Olof Johansson

Hvad et besøg på Københavns Universitet, Litteraturvidenskab gav anledning til:

Litteraturvidenskab har litteraturen som objekt – men da den også er underlagt modeluner, kan den let udvikle sig til spydspids for et bestemt syn på litteratur, hvor efter en bestemt form for litteratur kommer til at fremstå som den rette litteratur at skrive. For lige meget hvad – så må det være noget med bogstaver!

Det er ikke en videnskab jeg har beskæftiget mig med eller ved meget om. Men med en invitation til at høre om litteraturvidenskabens status just nu blev jeg alligevel nysgerrig. To nys udnævnte professorer stod for invitationen, ikke kun til fagfolk: Frederik Tygstrup og Isak Winkel Holm.

Især titlen på et indlæg ’Forsvar for de ulæste’ fra Anne Fastrup fangede min opmærksomhed, uden den var jeg næppe dukket op. Jeg beskæftiger mig meget med det emne på flere måder. Hvad mente hun: De ulæste klassikere eller nutidige forfattere? Her mine løse ender – samlet lidt sammen!

Anna Fastrups eksempler var romaner fra 1600-tallet, en tysk og fransk som med bredt vingefang tog udgangspunkt i samtiden, selvom de vist, som jeg husker, syltede handlingen ind i noget nærmest eventyragtigt med riddere. Pointen, som jeg opfattede den, var, at selv om de romaner ikke på nogen måde efter gængs kvalitetsvurdering ’litterært’ kunne vurderes højt, dog var vigtige tilskud til litteraturen ved deres udblik til samfundet, og som punkter på målestokken i forhold til den del af litteratur fra 1600-tallet, vi stadig har med os. Med digitaliseringen følger en mulighed for at ’genfinde’ den slags værker, så hendes afsluttende salut lød: Dyk ned i arkiverne!

Læs videre i PDF: Anne Fastrups forsvar for de ulæste

Københavns Universitet, Litteraturvidenskab: “Debatdagen er åben for alle og byder på en række oplæg fra danske og skandinaviske litteraturforskere om litteraturvidenskabens aktuelle udfordringer og muligheder, om nye paradigmer og forskningsspørgsmål, om litteraturvidenskabens relevans, og om strømpile for udviklingen af studiet af litteratur i begyndelsen af det 21. århundrede.”

 

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Verdens skabelse ifølge almanakken 1911

Per-Olof Johansson
Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I 2014 er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken 2014:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netopindhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke i 2014 med fattige 5981 år som almanakken i 1911 skiltede med 5878 – vi skal bruge det lidt mere unøjagtige ’omkring 14 milliarder år’ for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var! Efterhånden troede vi, det var uskyldig børnelærdom – at Biblens skabelsesberetning er en myte, men nutiden viser os noget andet. At myten kan indeholde en sandhed som myte, ligger åbenbart nogen for fjernt. De må absolut se skabelsen som tidsfæstet og et øjebliks sag, og deraf opstår i USA en retning, som kaldes for ‘kreationister’. De vil have Darwins børnelærdomme ud af skolen og skabelsen genindført. Nu udstak Darwin vel ingen religion, så det er nogle uens størrelser, der skal mandjævnes, men sådan ser altså virkeligheden osse ud. Vi ryster måske på hovedet. Betænk da, at til og med år 1911 anførte den danske,officielle almanak altså hvilket år siden verdens skabelse året var. Det måtte dog for alle tænkende mennesker på det tidspunkt have været en kuriositet.

I 1912 er det så slut. Ved lejlighed kan vi forske i, om det gav anledning til debat. Men – hvor længe havde det været en kuriositet?

Ifl. Thorkild Damsgaard Olesen (Almanakken for 1985) brændte observatør Schellerup fingrene ved et år i 1880’erne at udelade angivelsen af afstanden til verdens skabelse. Damsgaard Olesen skriver: “Skønt universitetet påberåbte sig, at årstallet ‘for længst var anerkjendt som væsentligt urigtig’ gennemtvang ministeriet, at dateringen komind i almanakken igen, og der blev det stående til 1911.”

 

Læs videre i PDF (8 sider) : På jagt efter verdens skabelse – i almanakken.

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Særtryk af artikel i Nyt for Bogvenner

Så kom introduktionen til Bonde-Practica ‘Fra blok-bog til blog-bog på tryk i Nyt for Bogvenner, Tidsskrift for Forening for Boghåndværk nr. 1 2014. Med mange illustrationer.

Hvis du følger linket her, kan du få artiklen som moderne særtryk, dvs. som selvstændigt PDF.  http://per-olof.dk/Bonde-Practica_web.pdf

Hvis du vil se hele bladet, kan det ske herfra: http://www.boghaandvaerk.dk/Aktuelt.htm tryk her

Når vejrforudsigelser ikke bygger på en naturvidenskabelig metode, kalder vi dem vejrspådomme. Spådomme er ikke i høj kurs, og da der ingen videnskabelig metode var til at forudse vejret, regnede man heller ikke vejrforudsigelser for spådomme – det ansås for udsagn byggende på erfaring. For at for alvor at få etableret skellet mellem spådom og videnskab har ikke været nogen kortvarig proces, og måske pågår den stadig væk – der må vist enhver dømme ud fra sig selv! Men da Forchhammer i 1858 holder et foredrag  ved et møde i Landhusholdningsselsakbet “Om vejrforudsigelser”, er det åbenbart fortsat nødvendigt at mane spådommene i jorden, som man vil kunne læse på disse to sider af artiklen trykt i “Almeenfattelige Afhandlinger og Foredrag” udgivet 1868.

Forchhammer1

Forchhammer2

 

 

Man skulle da ikke tro, at nogen i det år 1942 skulle kunne finde på at SPÅ om vejret. Vi er i dag fortrolige med, at vejret forudsiges 4-5 dage frem – med nogen usikkerhed. Forudsigelser længere frem er selvfølgelig et element i hele klimadebatten, men det er jo en højst gennemsnitlig betragtning og ingen vil for alvorlig vove sig ud i at forudsige vejret vejret 14. – 21. februar når almanakkens redaktion slutter den 1. oktober.

‘Folkets almanak’ lader til at være udkommet under den titel 1875 – 1971 med i mange år N.C. Rom og C.A. Thyregod som udgivere. Universitetsalmanakken var efter en del debat sluppet af med vejrspådommene – til bøndernes store forargelse. Holdt Rom & Thyregod derfor fast i et afsnit med ‘Vejrspådomme’? I hvert fald er de endnu med i 1942 uden noget forbehold om, at det blot er for sjov. Forbeholdet er det gamle: “Mennesket spaar, men Gud raa’er.”  Måske har nogen afhandlet om hele rækken af ‘Folkets Almanak’ – så hører jeg gerne derom. Jeg ved de mere eller mindre litterære bidrag har været genstand for opmærksomhed, men der er mange hjørner at tale om vedrørende disse årbøger.

Forside Folkets Almanak 1942

Forside Folkets Almanak 1942

 

Vejrspådomme

Vejrspådomme for 1942 i Folkets Almanak

 

Forsiden af Universitets Almanakken 2014
Forsiden af Universitets Almanakken 2014

Et afsnit fra artiklen ‘Almanak, Bonde-Practica og “Big-Bang”, som i sin helhed kan downloades her, eller læses i bladreformat:

Artiklerne i almanakkerne spænder gennem årene vidt – fra videnskab til almen kulturelle emner. I år er det astronomiske artikler, som løser opgaven. (Hvis man er interesseret i, hvilke artikler der i tidens løb har været, er der i almanakken for år 2000 en oversigt over artiklerne siden 1782.) Og apropos ’verdens skabelse’ er det da interessant at læse, at emnet stadig optager almanakken:
”Vi lægger ud med de allerseneste overraskende præcise resultater om selve Universets fødsel – ”Big Bang” og udviklingen umiddelbart derefter – netop indhentet fra den europæiske satellit Planck.”
Vi nøjes nu ikke med fattige 5981 år – vi skal bruge hele omkring 14 milliarder år for at komme på højde med ’start’-tidspunktet. Hvad angår ’skabelsen’ var menneskene før 1911 henvist til de teologiske autoriteter (i hvert fald i almanakken!), i dag er autoriteterne andre, min forståelse er dog næppe voldsomt meget større, end bondens var for ’skabelsen’. Min autoritetstro er endog vaklende, hvad bondens måske ikke var!

* ved tal over tekst..

...* ved tal over teksten henviser til den side i facsimileudgaven af Bonde-Practica 1744, hvor teksten kan findes.
oktober 2016
M T W T F S S
« Sep    
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  
counter for wordpress
%d bloggers like this: