Folkeskrifter

Forsiderne til Dansk kulturhistorisk Opslagsværk 1991

For mange år siden skrev jeg en artikel om folkeskrifter til værket Dansk kulturhistorisk Opslagsværk. Det tog år før det blev trykt. Nu har jeg læst artiklen igen, og har ikke mødt noget, som gør den forældet. Måske kan andre finde fejlen, så hører jeg gerne derom. Den er spækket med oplysninger i emnet.

Min hjemmelavede definition på folkeskrifter lyder: Især bøger udarbejdedet eller anvendt til folkelig tilegnelse af en tids lærde videnskabsyn på diverse områder…. Den skulle give plads for tiden før og efter naturvidenskaben..

Download artiklen som PDF HER HER HER

Reklamer

De syv planeter

Begyndelsen på afsnit om de syv planeter i Bonde-Practica.

Hele artiklen som PDF: De syv Planeter  UPS! To fejl i artiklen: Billedernes størrelse er ikke folio men nærmere A4.  Det er ikke første opførelse af musikken, men første gang en optagelse udgives.

De syv planeter

Blokbogen ’De syv planeter’ og dens relation til Bonde-Practica og Planetbøger i anledning af koncerten Poul Rovsing Olsen: De syv Planeter.

Anden musik med relation til Bonde-Practica er

Carl Nielsen: De fire Temperamenter http://www.per-olof.dk/4temp.htm

Per-Olof Johansson, oktober 2018

Det er svært at forestille sig, at jordkloden blev anset for universets centrum, hvorom alting drejede sig. Men når vi taler om de syv planeter, er det den verden vi skal sætte os ind i. De syv planeter var ikke blot store sten ude i rummet, det var kræfter med indvirkning på menneskenes liv. Et stort komplekst system byggede man op på denne forståelse. Der var syv planeter, solen var en af dem, jorden ikke, den var jo centrum.

Relationen mellem menneskene og planeterne kunne afhandles med ord og store skrifter, men man kunne også bruge billeder. Før bogtrykkets opfindelse, gik der en periode med træsnit sat sammen kaldt blokbøger, og det er en sådan blokbog der her er anledningen.

De fleste blokbøger er med religiøst indhold, men denne, som kaldes De syv Planeter er så at sige med verdsligt indhold nemlig et billede i foliostørrelse med en kort tekst på bagsiden. Afsættet forgrener sig i samtid og fortid, afskrift efter afskrift, valplads for nørder, formodes at være fra 1460-70. Disse syv blade som nu befinder sig på Statens Museum for Kunst indeholder hver et billede på planeten sammen med de tilhørende stjernetegn og som det interessante billeder, der fortæller om de områder af livet, som denne planet styrer. Arkene blev fundet på Lerchenborg af Dumreicher i 1928 og det lykkedes at sikre, at de blev i Danmark. På det frie marked er de en formue værd, sjælden som samlingen er.

Komponisten Poul Rovsing Olsen blev opmærksom på fundet, fordi han var gift med barnebarnet til Lerchenborgs ejer og satte 1978 musik til de vers, som karakteriserede hver planets indflydelsessfære. Læs videre i PDF : De syv Planeter

Sort/hvidt fotografisk album fra Elfelt med blokbogen i miniature.

Bonde-Practica 1597

Ni skjolde fra Christian IIs våben var med i månedsbillederne i Bonde-Practica 1597. Disse tre faldt siden ud og blev erstattet med billeder uden skjold. Øverst: Marts, Norge. I midten: Juni, Venderland Nederst: Juli, Sønderjylland.

Bonde-Practica..i Sverige

Svenske versioner af Bonde-Practica

Mine svenske versioner af Bonde-Practica

 

Jesper Theilgaard har netop udgivet en ny bog  ‘Varsler og myter om vejret’. I den historiske indledning finder han ingen anledning til at nævne de 20 udgaver af ‘Bonde-Practica eller Veyr-Bog’ som udkom i Danmark fra 1597 til 1804 og som jeg i 1975 udgav som en kommentarbog med facsimile af udgaven 1744. Så vidt jeg husker, havde han den med i den forrige udgave-

Dette er karakteristisk for Danmark i modsætning til Sverige. I Sverige ville det være umuligt at undlade at nævne bondpraktikan i en sådan sammenhæng! Her kan jeg præsentere et antal af de svenske udgaver af bogen, som er udkommet bare på denne side af år 1900! Der findes flere.  for en enkelt af udgaverne gælder det, at den er kommet i et oplag på over 100.000! Min udgivelse er da i Danmark blevet brugt at henvise til af nogle, andre har misbrugt mig, ved kun at henvise til fancismile-udgaven 1744 og ikke medtage mit kommentarbind. Min artikel ‘På opdagelse med Bonde-Practica’ måtte jeg karakteristisk nok til Sverige for at få trykt i Kungliga bibliotekets vänförenings tidsskrift ‘Biblis 80’. s. 58-63. (Det Kongelige Biblioteks tidsskrift Magasin, som først ville trykke og så alligevel ikke, er siden nedlagt!)

Hvis en udgiver melder sig, så har jeg materiale klar til en ny udgivelse uden frakturskriften.

Foredrag om Bonde-Practica

I forbindelse med generalforsamlingen i Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune 27.2.2018 kl. 19.30 holder jeg et lille foredrag om Bonde-Practica og fremviser fundet, som var min igangsætter for mange år siden..

Christian II og Bonde-Practica

Forklaring til billedet: Se nederst i indlæg

Christian II og Bonde-Practica

Bonde-Practica har betydning i vor kulturhistorie, som et gennem 200, måske 300 år levende levn fra før naturvidenskaberne slog igennem. Det er et kulturgods, som Danmark har fælles med en stor del af Europa.

I Danmark bærer bogen et budskab mere med sig, nemlig en rest af Christian II’s billedpolitik. For skønt vi endnu ikke kender alle detaljerne i seriens oprindelse, forstår vi nu, at månedsbilledserien i bogen som den fremstår fra 1597 og frem har sin oprindelse i den billedpolitik. Der er spor bagud til Salmebogen 1553 og til løs brug som vignetmaterie tilbage til 1539 – men så taber vi sporet, fordi der er tryksager, som må være gået tabt. Det er en af de røde tråde i min artikel På opdagelse med Bonde-Practica, som nu kan læse i det svenske kulturtidsskrift Biblis 80.

Helt fra starten af min beskæftigelse med Bonde-Practica i begyndelsen af 70’erne, forstod jeg, at månedsbillederne med deres våbenskjolde havde rod i Christian II’s tid – men jeg kunne naturligvis ikke sætte dem ind i den rette helhed, som udstillingen på Statens Museum for Kunst i 2017 om Christian II’s billedpolitik gav mig adgang til.

Jeg har gennem årene følt mig ret alene i Danmark med min interesse for Bonde-Practica, men nu ser jeg pludselig at den, skønt ganske lille i sammenhængen, indgår i noget større på dansk grund.

At udstillingen kom i stand på Statens Museum for kunst og resulterede i en fornem udgivelse, fatter jeg næsten ikke som mulighed for et så specielt emne. Indfaldsvinklen er indlysende efterfølgende, men jeg tænker på alle de instanser og personer, der skulle overbevises. Jeg kunne godt tænke mig at læse den roman om alle de små ting, som gjorde det muligt!

Per-Olof Johansson

Billedet:

Collage baggrund:Forside
Hanne Kolind Poulsen et al:
Magt og afmagt. Christian II’s billedpolitik.
SMK 2017.
Udgivet i forbindelse med udstillingen på
Statens Museum for Kunst 15.6. – 10.9.2017

med indfældet:
Christian II’s portræt af
Lucas Cranach den ældre fra 1523 i
Christian II’s Nye Testamente 1524

Samt månedsbillede for januar fra hhv
Dommernes Bog 1539
med januar-månedsbillede.
(efter Molde, Bertil og Volmer Rosenkilde 1950).

Bonde-Practica 1597. Det Kongelige Bibliotek, København

Bonde-Practica 1744 Det Kongelige Bibliotek, København

Christian II og Bonde-Practica som PDF til udskrift

Biblis 80 om Bonde-Practica

Min artikel om På opdagelse med Bonde-Practica kan nu læses på tryk, nemlig i det svenske tidsskrift Biblis, i nummeret Biblis 80. Der står naturligvis mange andre gode artikler, men her synes jeg opslaget med Bonde-Practica bør vises! Om tidsskriftet iøvrigt henvises til tidsskriftets hjemmeside og facebooksiden .

October

De fire årstider fra Bonde-Practica eller Veyr-Bog 1744

Jeg har kendt Adam Öhlenslægers ‘Digte 1803’ i så mange år – og interesseret mig for Bonde-Practica og de fire temperamenter så mange år – men først i går gik det op for mig, at der i Digte 1803 er et digt, som falder ind her: Natur Temperamenter. Let at linke til!

I afsnittet i Bonde-Practica 1744, der hedder ”Om Menneskens Complex”, som vi vil kalde ’Om menneskernes temperamenter’ undrede det mig, at jeg kun kunne finde ti, hvor jeg mente der burde være 12. I udgaven fra 1597 er de også med alle 12. Der er siden i en udgave sket en ombrydningsfejl, som derefter i udgave efter udgave går igen, indtil 1786. Jeg reviderede derfor (i Bonde-Practica 1975) 1744 udgavens tekst i overensstemmelse med 1597. Om Menneskens Complex Vederens Barn er af Martis Natur, en Colericus , heed og tør. Oxens Barn er af Veneris Natur, en Melancolicus, kaald og tør. Tvillingens Barn er af Mercurii Natur, en Sanqvineus, varm og vaad. Krabben Barn er af [Maanensl Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad. Løvens Barn er af Solens Natur, en Colericus, heed og tør. Jomfruens Barn er af Mercurii Natur, [en Melancolicus, kaald og tør], http://www.per-olof.dk | mailto:mail@per-olof.dk | Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ [Vægtens Barn er af Veneris Natur, en Sanqvineus, varm og vaad], Scorpionens Barn er af Martis Natur, Phlegmaticus, kaald og vaad. Skyttens Barn er af Jupiters Natur, en Cholericus, heed og tør. Steenbukkens Barn er af Saturni Natur, [en Melancholicus, kaald og tør]. Vandmandens Barn er af Saturni Natur, en Sanqvineus, heed og vaad]. Fisken Barn er af Jupiters Natur, en Phlegmaticus, kaald og vaad.

 

Mere om dette: http://per-olof.dk/temperamenter.pdf 

På opdagelse med Bonde-Practica

Julemærker på loftsbjælke i et af landbohusene i Sagnlandet Lejre

Jo – Der blev lavet nye tegninger hvert år, startende med vejret første juledag og derefter hver dag de tolv juledage. Sådanne små tegninger hedder faktisk ‘Julemærker’ – navngivet langt før de populære frimærker til jul. man kan andetsteds på disse sider finde den nærmere forklaring. Link til Julemærker…

Tolv juledages himmerige

Men i dag vil jeg godt reklamere for en artikel, jeg skrev for et par år siden, men ikke har sat på nettet. Den er lidt lang. jeg ville gerne se den trykt, men har ikke fundet et sted at få det gjort. Hører gerne, fra nogen som vil!

Jeg gik nemlig lige og bandede over et afslag fra KB’s lille tidsskrift for et par år siden. De havde bragt en meget nørdet artikel om et meget inferiørt emne. Så min artikel om resterende problemer i mit studie af Bonde-Practica måtte også kunne finde plads. Først fik jeg Ja – men så fik redaktøren nej af redaktionskomiteen, som mente artiklen var løs i fugerne – uden nærmere at påpege hvor. Hvad den selvfølgelig ikke på nogen måde er, men den er naturligvis personlig, som jeg nu skriver. Er den egentlige årsag, at der sidder en anden som arbejder med emnet – med de historier man hører fra den videnskabelige verden, er den slags ikke usandsynligt. Især ikke, når en amatør som jeg, dukker op

Jeg har forsøgt mig et par andre steder med samme resultat, men hvor jeg har syntes begrundelserne for afslag var bedre. men ok – har du lyst til at læse artiklen, kan du få den tilsendt som PDF. Skriv til mig på adressen mail snabel a per-olof.dk. Så vil du kunne læse om min tur fra midt i halvfjerdserne  med den lille bog, og om hvilke problemer med den, der efter min ringe mening resterer.

Januar eller Glugmaaned

Da jeg startede denne blog i februar 2009 fik jeg vist ikke afsluttet året med at bringe teksten om januar – men i hvert fald kommer den her, fordi Nationalmuseet just har sat et profilbillede på facebook, der skal illustrere, hvorfor januar en gang kaldtes Glugmåned: Gluggen fra Frilandsmuseet og Brede Værk, gården fra Sdr. Sejerslev

Månedsbilled for januar/glugmåned fra Bonde-Practica 1744

 

 

 

 

Astrologien må med: